Offentliggør dit produktdesign først i EU
Inden for EU gælder der en designforordning. Den gør det muligt at opnå designbeskyttelse i samtlige EU-lande med én ansøgning.
Derudover gør forordningen det muligt at opnå beskyttelse af et uregistreret design, dvs. uden indgivelse af ansøgning og betaling af gebyr, hvis designet i øvrigt opfylder forordningens betingelser for designbeskyttelse.
Gyldig tre år
Beskyttelsen indtræder på det tidspunkt, hvor designet første gang bliver offentliggjort inden for EU og varer i tre år derefter.
Et uregistreret design giver dig mulighed for at forbyde markedsføring af slaviske kopier af designet. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at hvis du offentliggør dit design først i et land uden for EU, så mister du muligheden for denne automatiske og gratis beskyttelse af dit design inden for EU.
Så når du står over for at skulle offentliggøre et nyt produkt, så offentliggør så vidt muligt produktet først i EU.
Hejsa Jeg har en rigtig god idé, den er dyr at komme igang med at lave. Hvad gør jeg? Tager jeg selv ...
