Nedenfor finder du nogle forskellige specifikke budgetter. Du kan også downloade et samlet budget-ark, der indeholder en samling af nedennævnte budgetter.
For at arbejde med budgetmodellerne skal du bruge koden: pjvhhr
Driftsbudgettet - også kaldet resultatbudgettet - viser de forventede indtægter og udgifter i virksomheden. Driftsbudgettet udarbejdes typisk for en periode på 24 måneder.
Etableringsbudgettet - også kaldet investeringsbudgettet - viser det kapitalbehov, der skal til for at starte virksomhed.
Likviditetsbudgettet viser måned for måned, om virksomheden kan betale forfaldne regninger.
Med en følsomhedsanalyse kan du vurdere, hvilke påvirkninger der kan have uheldige konsekvenser for virksomheden, samt planlægge hvordan du kan forebygge dem.
Produkt- og markedsmatrixen hjælper dig med at nedbryde omsætningen på virksomhedens enkelte produkter, så du kan synliggøre det forventede salg til forskellige kundegrupper.
I nedenstående budgetmodeller skal du blot udfylde visse økonomiske data om din virksomhed. Derefter vil du automatisk få dit etablerings- drift- og likviditetsbudget.
Sidst opdateret d. 25.08.2010