Afholdelse af bestyrelsesmøde
Det er en lettelse for bestyrelsen i dens arbejde, at bestyrelses-møderne gennemføres i fast struktur og at formanden leder mødet.
Bestyrelsesmøderne ledes af formanden, eller i hans fravær af en person udpeget af formanden.
Det bør tilstræbes, at alle bestyrelsesmedlemmer normalt er enige i bestyrelsens beslutninger, men beslutninger vedtages i øvrigt med almindeligt flertal.
Formanden skal yderligere sikre:
Inhabilitet
Bestyrelsesmedlemmer må ikke deltage i afstemninger, hvor de selv har særlig interesse.
Mødereferat
Mødereferaterne indføres i selskabets forhandlingsprotokol, der føres af formanden eller en af ham / hende udpeget person. Alle beslutninger skal fremgå af referatet.
Opfølgning af beslutninger
Hvis ikke andet er besluttet påhviler det formanden at sikre opfølgning på trufne beslutninger.
Udsendelse af referat
Referatet udsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer senest 14 dage efter afholdelse af bestyrelsesmøde. De bestyrelsesmedlemmer, som måtte være uenige i referatet, skal inden 8 dage rette henvendelse herom til formanden eller direktionen
I bestyrelsens forretningsorden er fastlagt en dagsorden, som er tilpasses det enkelte selskab og dettes specielle forhold.
Dagsordenen for et ordinært bestyrelsesmøde kan som minimum indeholde følgende punkter:
- Underskrift af forhandlingsprotokollen (Link) for foregående bestyrelsesmøde.
- Gennemgang af hovedtallene for den forløbne del af regnskabsåret.
- Direktionens bedømmelse af udviklingen, herunder forventningerne til indeværende regnskabsår.
- Forelæggelse af revisionsprotokollen og eventuelt andre skriftlige tilkendegivelser til direktionen eller bestyrelsesmedlemmerne fra selskabets revisor.
Forelægge budget
På bestyrelsesmødet i oktober kvartal skal der forelægges et budget for det kommende år.
Ekstra punkter
Ønsker et bestyrelsesmedlem andre end de i dagsordenen nævnte punkter behandlet, skal han straks efter modtagelse af indkaldelsen meddele dette til formanden eller direktionen
Til hvert møde skal der tages referat. Dette referat skal til næste møde underskrives af bestyrelsesmedlemmerne for at bevidne at de ved hvad der foregår i selskabet. Referatet lægges herefter i forhandlingsprotokollen.
Underskrift
Bestyrelsesreferaterne skal være fortløbende nummeret og underskrives af alle tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Medlemmer, som ikke deltog i sidste møde, bekræfter ved deres underskrift, at de er bekendt med forhandlingsprotokollens indhold.
Læs mere om forhandlngsprotokol
Ejerleders rolle
Som udgangspunkt skal en ejerleder respektere sin bestyrelse og dens beslutninger, da den er indsat af Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed.
Til bestyrelsesmødet er ejerleder blot en ansat direktør, der skal gøre sit bedste for at udføre det arbejde, bestyrelsen udstikker.
Hvis ejerleder er utilfreds med sin bestyrelse bør han indkalde til ekstraordinær generalforsamling og afsætte sin bestyrelse.
