Anpartshaveroverenskomst

Nedenfor er anført en række af de forhold, som en anpartshaveroverenskomst bør/kan indeholde. Opregningen af forhold er ikke udtømmende.

• Parter
• Indledning
• Selskabets anpartskapital og finansiering
• Generalforsamlinger
• Selskabets bestyrelse
• Selskabets direktion og administration
• Overgang af anparter
• Misligholdelse
• Konkurrenceklausul
• Udbytte
• Lovvalg og værneting
• Denuntiation af anpartshaveroverenskomst

Indhold i anpartshaveroverenskomsten

Parter
Overenskomstens parter bør fremgå. Identifikation er vigtig, idet det herved fastslås, hvem der er bundet af overenskomsten.

Indledning
Beskrivelse af overenskomstens parter, herunder baggrunden for overenskomstens indgåelse.

Selskabets anpartskapital og finansiering
Beskrivelse af, hvordan anpartskapitalen skal fordeles mellem anpartshaverne eller er fordelt.
Her skal det overvejes, om alle anparter i selskabet skal have lige rettigheder, eller om nogle anparter skal have en større stemmevægt end andre eller ret til udbytte forud for andre.

Herunder er det ligeledes vigtigt at få taget stilling til, om parterne er forpligtet til at indskyde yderligere kapital i selskabet. Herunder beskrives udtøm-mende, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at et sådant indskud kan kræves af aftaleparterne.          

Generalforsamlinger
Her beskrives beslutningsproceduren på generalforsamlingen, såfremt der er særlige forhold, der gør sig gældende.

Eksempelvis kan der indsættes procedurer til løsning af ”deadlock” i tilfælde, hvor der er to anpartshavere, der hver ejer 50 % af anpartskapitalen, og de ikke kan blive enige om, hvordan et bestemt spørgsmål skal afgøres.

Selskabets bestyrelse
Bestemmelser om antallet af bestyrelsesmedlemmer bør reguleres, ligesom det kan fremgå, hvis en eller flere anpartshavere har ret til alene at udpege medlemmer til bestyrelsen. 

Ligeledes bør der tages stilling til, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig, for eksempel når en vis andel af bestyrelsens medlemmer er til stede.

Endvidere kan der træffes bestemmelser om de procedurer, der skal gælde for indkaldelse til og afholdelse af bestyrelsesmøder.

Selskabets direktion og administration
Såfremt der er flere medlemmer af direktionen, kan det aftales, hvorledes eventuelle beslutninger tages, og hvornår direktionen er beslutningsdygtig.

Det bør ligeledes aftales, om direktionen modtager særskilt betaling for sit arbejde, eller om der eventuelt skal oprettes en ansættelseskontrakt mellem selskabet og direktørerne.

Såfremt der er tale om et mindre selskab, kan der være brug for ekstern assistance til den løbende administration. Såfremt dette er tilfældet, bør der medtages bestemmelser om vilkårene for en sådan aftale, så der ikke senere parterne imellem opstår tvivl herom.

Overgang af anparter
I overenskomsten er det væsentligt at få fastslået, hvorledes parterne er stillet, såfremt en part ønsker at overdrage sine anparter helt eller delvist til andre.

Det kan aftales, at der i en nærmere bestemt periode efter stiftelsen af selskabet ikke må ske overdragelse af anparter. Et sådant salgsforbud skal hjælpe selskabet til at få gang i forretningen.

Der kan eksempelvis indsættes en bestemmelse om, at de resterende anpartshavere har forkøbsret til den anpartshavers anparter, som ønskes solgt. I en sådan situation er det væsentligt at få fastlagt procedurerne for forkøbsretten.

Vedrørende prisen kan det aftales, at den skal fastsættes af selskabets revisor på grundlag af selskabets årsrapport m.v. Det kan også aftales, at prisen skal svare til, hvad en udenforstående tredjemand vil give for anparterne (markedsværdien).

Der kan endvidere indføjes regler om, at parterne skal have medsalgsret og medsalgspligt. Dette indebærer, at parterne i visse situationer har en ret til at begære sine anparter solgt sammen med en majoritetspost eller en pligt til at sælge sine anparter sammen med en majoritetspost.

Misligholdelse
Det bør aftales, hvad konsekvenserne er, hvis en part misligholder overenskomsten.
For det første kan der i aftalen opregnes eksempler på, hvad parterne er enige om skal udgøre misligholdelse.

Dernæst kan konsekvenserne af en misligholdelse fastsættes. Det kan for eksempel aftales, at den eller de ikke-misligholdende parter skal have ret til at købe den misligholdende parts anparter til en særligt favorabel pris.

Er en part ansat i selskabet, kan det samtidig aftales, at en misligholdelse af overenskomsten sidestilles med en misligholdelse af ansættelseskontrakten og omvendt.

Konkurrenceklausul
Parterne kan aftale en konkurrenceklausul, som indebærer, at en part ikke må drive virksomhed, der konkurrerer med selskabets, i en vis periode efter, at han er ophørt med at være anpartshaver.

Udbytte
Parternes ret til udbytte bør reguleres. Det kan eksempelvis aftales, at parterne ikke har ret til udbytte, før en given soliditetsgrad er opnået.

Ikrafttræden, ændringer og ophør
Til at klarlægge anvendelsesområdet for overenskomsten bør ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes. Procedurer for, hvordan overenskomsten kan ændres, bør ligeledes fastlægges. Aftalen bør være uopsigelig og bør gælde uden begrænsning i tid.

Lovvalg og værneting
Indledningsvist under en bestemmelse om lovvalg og værneting kan det aftales, at parterne har en forhandlingspligt, og at enhver af parterne kan begære mægling, inden en retssag kan anlægges.

Det bør aftales, hvilket lands regler der finder anvendelse ved tvister vedrørende overenskomsten, samt hvor en eventuel retssag skal anlægges.

Denuntiation af anpartshaveroverenskomst
Overenskomsten bør denuntieres over for selskabet – det vil sige at selskabets direktør og bestyrelse skal gøres bekendt med overenskomstens indhold.

Eventuelt kan der skrives ind i bestyrelsens forretningsorden, at bestyrelsesmedlemmer har pligt til at kende indholdet af overenskomsten, og at beslutninger vedtaget imod overenskomstens bestemmelser er ugyldige.