Konkurrencestyrelsen – Love mv.
Dansk konkurrencelovgivning
Konkurrenceloven har til formål at fremme konkurrencen i Danmark og hindre, at virksomheder indgår konkurrencebegrænsende aftaler.
Hvis en aftale opfylder bestemte betingelser, vil den dog være fritaget – eller kunne blive fritaget – fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.
I henhold til Konkurrenceloven er det forbudt for virksomheder at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.
Konkurrenceloven indeholder en række eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler, der er forbudt. For eksempel må du ikke indgå aftaler, der:
- Fastsætter købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser
- Begrænser eller kontrollerer produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer
- Opdeler markeder eller forsyningskilder
- Anvender ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen
- Stiller som vilkår, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som ikke har forbindelse med aftalens genstand
- Går ud på at samordne virksomheders konkurrencemæssige adfærd ved at oprette et joint venture
- Fastsætter bindende videresalgspriser eller søger at få en handelspartner til ikke at fravige vejledende salgspriser.
Kan være flere
Det er dog vigtigt, at du holder dig for øje, at også andre aftaler end de nævnte kan være konkurrencebegrænsende og dermed i strid med konkurrenceloven.
Bagatelgrænse
Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler gælder ikke for aftaler inden for samme virksomhed eller koncern.
Forbuddet gælder som udgangspunkt heller ikke aftaler mellem virksomheder, hvis de deltagende virksomheder:
- Har en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 %
- Har en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at undtagelserne fra forbuddet ikke gælder, hvor virksomheder:
- Aftaler, samordner eller vedtager priser, avancer m.v. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser; eller
- Koordinerer tilbudsgivning.
Individuel fritagelse
Hvis en aftale er konkurrencebegrænsende, kan man søge om fritagelse fra forbuddet ved at indgive en anmeldelse til Konkurrencerådet. Konkurrencerådet kan fritage en aftale, hvis aftalen:
- Bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling
- Sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved
- Ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål
- Ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.
Gruppefritagelse
Der er vedtaget en række såkaldte gruppefritagelser, hvorefter grupper af konkurrencebegrænsende aftaler under visse nærmere anførte betingelser er fritaget fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i Konkurrenceloven. Aftaler, der er omfattet af gruppefritagelserne, skal altså ikke anmeldes til Konkurrencerådet med henblik på at opnå fritagelse.
Ikke-indgrebserklæring
Man kan indgive en anmeldelse til Konkurrencerådet med henblik på at få en erklæring om, at en given aftale ikke er i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler (”erklæring om ikke-indgreb”).
I henhold til Konkurrenceloven er det forbudt for en eller flere virksomheder at misbruge en dominerende stilling. Et misbrug kan bestå i at:
- Påtvinge urimelige købs- eller salgspriser eller andre urimelige forretningsbetingelser
- Begrænse produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne
- Benytte ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, der derved stilles dårligere i konkurrencen
- Stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som ikke har forbindelse med aftalens genstand.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at eksemplificeringen ikke er udtømmende, og at også andre former for adfærd kan udgøre misbrug af dominerende stilling.
Undtagelser til forbuddet
Nej, det er der ikke, men man kan indgive en anmeldelse til Konkurrencerådet med henblik på at få en ikke-indgrebserklæring om, at en given adfærd ikke udgør misbrug af dominerende stilling.
Jeg er selvstændig og har været ved at ansætte en skuespiller på et projekt. Jeg sender et udkast ti ...
Hej med jer Vi har en ny ansat som sælger. Hun har kørt 2 dage alene i marken, ud over de dage hun h ...
