Afprøv din idé, når du finder på følgende dårlige undskyldninger:
"Jeg er ikke helt klar endnu"
"Produktet/ydelsen er ikke færdig"
"Jeg kan ikke gå ud til kunderne endnu - det virker for useriøst"
"Jeg ved ikke rigtigt, hvad min arbejdsgiver, min kone/mand/kæreste og venner vil sige"
"Hvad med service, garanti osv. ved at levere ydelsen".
Drop undskyldningerne
Når idéen bliver konkret, skal beskrives og måske afprøves, begynder undskyldningerne typisk at indfinde sig. Sådan kommer du videre.
Her genfinder du nogle af de mest typiske undskyldninger:
Bøvl med skat og moms
Når du skal til at starte din egen virksomhed op, er bøvlet med skat og moms sandsynligvis en af de største barrierer, du ser foran dig. Det er der ingen grund til, for der er masser af steder at hente vejledning og hjælp. Du kan blandt andet kontakte din lokale erhvervsservice.
Uoverskuelig administration
Udover skatte- og momsspørgsmål har den øvrige administration tendens til at blokere for det videre udsyn. Administration af en mindre virksomhed er imidlertid noget, du for forholdsvis små penge kan betale dig fra. Alternativt kan du udarbejde dit eget system for at klare det.
Usikkerhed
Det er kun naturligt, hvis du fornemmer en ny usikkerhed og tilbageholdenhed, når du står overfor at skulle realisere din ide og delagtiggøre andre (fremmede) i dine planer. Men usikkerhed og tilbageholdenhed er kun med til at bygge yderligere barrierer op i forhold til at få idéen realiseret. Feedback gør derimod det videre arbejde med at udarbejde en forretningsplan meget lettere og mere realistisk og praktisk orienteret, da feedback fra interessenter, netværk, fremtidige kunder/brugere m.fl. som oftest gør barriererne konkrete og håndterlige.
Jeg er flyttet permanent i mit sommerhus som ligger i Frederikssund kommune (med kommunens godkendel ...
Hej. Jeg går med planer om at starte en mindre tømrervirksomhed, der udelukkende skal lave arbejde, ...
