- Skriv din elevatortale, som du taler. Det gør det nemmere at aflevere den på en autentisk måde.
- Afprøv din elevatortale på så mange som muligt, så du kan den udenad og kan levere den på 30 sekunder.
Elevatortale
Du har 30 sekunder til at præsentere din virksomhed, når du møder en potentiel kunde. Derfor skal du have en elevatortale klar.
Når vi bliver spurgt "Nå, hvad laver du så?" er det ofte meget svært på meget kort tid at fortælle, hvad det er, man rent faktisk sælger i sin virksomhed.
Det er jo ærgerligt, for måske var spørgeren en potentiel kunde, der ville have købt ens ydelse på stedet. Men han blev ikke klar over, hvad man solgte, eller havde bare ikke tålmodigheden til at finde ud af det.
Derfor er elevatortalen så vigtig.
Du har kun 30 sekunder
Prøv at forestille dig, at du ved et tilfælde kommer til at køre i elevator med en potentiel kunde, og hun spørger dig "Nå, hvad laver du så?". Hun skal op på tredje sal, og du har et vigtigt møde på fjerde sal, så du har kun 30 sekunder til klart og tydeligt at fortælle, hvad dit firma arbejder med.
Klart og tydeligt budskab
Budskabet skal være så klart og entydigt, at når elevatorens dør åbner sig med et lille bing, skal den potentielle kunde på vej ud af døren sige: "Det er jo lige, hvad vi har brug for, ring til mig og lad os snakke mere om det".
Indhold i elevatortalen
- Hvem er du, og hvem kan du hjælpe?
- Hvem er dine nuværende kunder?
- Hvad er dit produkt?
- Hvilke resultater har dine kunder opnået ved jeres samarbejde?
- Hvilken værdi kan du give den potentielle kunde?
- Sports Bar & Cafe
Jeg har byens mest underholdende Sports Cafe med plads til 150 mennesker. Den er spækket med den nyeste teknologi, så man kan opleve alt inden for sportens verden fra de separate pulte ved hver af de 40 borde. Vi har specialtrænet personale til at servere vores menuer og drinks til rimelige priser. Her er mit visitkort, det giver ret til en gratis drink til dig og en ledsager. - PayTron
Vi sørger for, at virksomheder med deres nuværende økonomistyringsprogram bliver i stand til at fakturere og modtage betaling elektronisk. Det er jo et krav som større virksomheder i løbet af ganske kort tid vil stille til alle sine leverandører. Desuden giver elektronisk handel store besparelser i administrationen. De der allerede starter nu, vil være meget bedre rustet til fremtiden.
Kære panel ! Jeg udfører arbejde med hulmursisolering. Må jeg rette direkte telefonisk kontakt til f ...
VI er et lille firma der producerer tøj til babyer. Vi vil gerne sælge tøjet til etableret børnetøjs ...