Projektets baggrund og formål
Inspirationen til Early Warning kommer fra Holland. Her findes en frivillig organisation, der er opbygget ligesom Early Warning, og som har fungeret i mange år.
Organisationen hjælper ved sin indsats hvert år med at redde ca. 50 % af de konkurstruede virksomheder fra at lukke, og dette fine resultat vil vi gerne overføre til Danmark.
Dansk start 2007
Derfor har den danske regering etableret Early Warning som forsøg i anden halvdel af 2007 og oprindelig frem til 2011. Allerede på nuværende tidspunkt har programmet vist så gode resultater, at regeringen har afsat midler til en forlængelse af projektet frem til udgangen af 2012.
Projektet administreres af Erhvervsstyrelsen, som har givet Væksthus Midtjylland ansvaret for at gennemføre projektet i samarbejde med de øvrige Væksthuse
Formål
Formålet med Early Warning er at tilbyde virksomheder, der har eller forventer en utilstrækkelig indtjening til at kunne fortsætte driften, hjælp til en målrettet indsats for at genetabler indtjeningsevnen. Viser en fortsat drift sig ikke at være mulig skal vi sikre en effektiv og hurtig lukning, med henblik på at sikre ejerens fremtidige muligheder.
Målet er at give den kriseramte virksomhed:
- Et realistisk billede af virksomhedens situation
- En kortlægning og belysning af, hvilke muligheder virksomheden har her og nu
- En handlingsplan for det videre forløb