Organisationen Early Warning
De regionale væksthuse er operatører for Early Warning programmet, som finansieres med 100 % tilskud fra Globaliseringsrådet og administreres af Erhvervsstyrelsen.
Tilskuddet reguleres gennem en resultatkontrakt mellem Erhvervsstyrelsen og Væksthus Midtjylland, som er tildelt projektansvaret og har udnævnt en projektleder.
Projektlederen har følgende opgaver:
- Organisere og indgå aftaler med de regionale væksthuse vedrørende udførelse af Early Warning rådgivning over for kriseramte virksomheder i de respektive regioner
- Kontrollere at de aftalte mål for den enkelte region opnås
- Kontakten med Erhvervsstyrelsen
- Sikre en vidensdeling på tværs af de enkelte væksthuse.
- Udføre markedsføring af programmet
De fem Væksthuse
Hvert af de regionale væksthuse udnævner blandt virksomhedsrådgiverne et antal Early Warning konsulenter og blandt disse en tov-holder for Early Warning programmet.
Disse medarbejdere indgår altså i en matrix organisation, hvor de ansættelsesmæssigt og i forhold til en række andre opgaver refererer til det respektive væksthus ledelse, mens de i forhold til Early Warning referer til projektlederen.
Early Warning konsulentens (EW konsulenten)rolle:
- Sikre den aftalte markedsføring af Early Warning programmet i den aktuelle region
- Behandle henvendelser fra kriseramte virksomheder og udføre den nødvendige akutte rådgivning
- Sikre det videre rådgivningsforløb for virksomheden ved at tilknytte en frivillig rådgiver til virksomheden eller sende virksomheden videre til private rådgivere som advokater og revisorer
- Tov-holderen har ligeledes kontakten til projektlederen og udfører de aftalte rapporteringer til projektledelsen
- Opbygge og vedligeholde et hold af frivillige rådgivere med en god spredning af kompetencer og erfaring til at fortsætte rådgivningsforløbet i den kriseramte virksomhed.
Fælles sekretær
Til at administrere korpset af de frivillige rådgivere har Væksthus Sjælland og Væksthus Hovedstadsregionen (Østdanmark) valgt at udnævne en fælles sekretær til at varetage denne opgave.
Early Warning sekretæren har til opgave:
- Behandle henvendelser fra personer, som ønsker at blive frivillig rådgiver
- Registrere de frivillige rådgivere og gøre informationer om deres erfaringer og kompetencer nemt tilgængelig for EW konsulenterne
- Formidle virksomhedsopgaver i samarbejde med EW konsulenten
- Holde de frivillige rådgivere informeret om Early Warning programmets udvikling
- Planlægge og gennemføre de obligatoriske arrangementer med de frivillige rådgivere.