Jeg gik den rigtige vej
En konkurs er en stor psykisk belastning, men den kan også bruges til at komme videre i tilværelsen.
Når Thomas Filyo skal beskrive, hvordan det har været at gå konkurs med sin virksomhed, bruger han spontant en metafor fra orienteringssporten:
- Når jeg som orienteringsløber står midt i et vejkryds og kan være i tvivl om, hvilken vej jeg skal, må jeg træffe mit valg på baggrund af de informationer, jeg får fra kortet. Jo bedre jeg er til at aflæse kortet og sammenholde det med terrænet, jo større sandsynlighed er der for, at jeg træffer det rigtige valg.
Sådan var det også at træffe beslutning om at gå konkurs. Det krævede undervejs mange overvejelser og gav anledning til tvivl og refleksioner om alle mulige forhold, men at det var det rigtige vejvalg, er jeg i dag slet ikke i tvivl om, siger Thomas Filyo.
Ordrerne slap op
Vurderingen kommer godt et halvt år efter, at han gik konkurs med virksomheden F. L. Industri-elektronik, som han stiftede i 1997 sammen med en ingeniør-kollega, og som hen over årene havde specialiseret sig i software til elektroniske styresystemer. Et fejlslagent forsøg på at vækste ved hjælp af en ekstern samarbejdspartner skubbede virksomheden i den forkerte retning, og da finanskrisen slog igennem hos de store industri-kunder, slap ordrerne op, og konkurs blev uundgåelig.
Videre som selvstændig
I dag er Thomas Filyo videre som selvstændig med sin egen konsulentvirksomhed Fiotech. Alternativet som lønmodtager blev valgt fra efter grundige overvejelser over, hvem han er som person, hvad han kan, og hvad han gerne vil. En sand tour de force gennem det mentale og psykologiske handlingsrum, som mange selvstændige oplever ved en konkurs, og som Thomas Filyo heldigvis kom igennem uden de store skrammer på sjælen.
- Den mentale påvirkning var meget stor, da virksomheden kom i krise. Som ejer funderede jeg konstant over, om noget kunne være grebet anderledes an, og jeg arbejdede i en periode ekstraordinært meget for at finde løsninger på virksomhedens problemer. Desværre uden succes og de manglende resultater førte ind i en ond cirkel med søvnproblemer og yderligere fysisk udmattelse.
- Men da beslutningen om konkurs blev taget i samråd med Early Warning, kunne jeg til gengæld gøre det i forvisning om, at det var den eneste mulighed for at komme videre. Det var hårdt, fordi konkursen også havde konsekvenser for andre mennesker, men det hjalp mig, at jeg altid har været i stand til at være åben omkring det at have problemer, fortæller Thomas Filyo.
En streg i sandet
Dermed hentyder han til at alle tidligere leverandører og kunder fortsat er med i det nye firma, og at hans kone var velinformeret om, hvad der foregik, og bakkede fuldstændig op om beslutningen om at gå konkurs.
- Jeg har altid været god til at debriefe mig selv, og det har utvivlsomt også været en hjælp i situationen, fordi jeg kunne kigge indad og trække en streg i sandet i forhold til min egen fremtid. Undervejs betød det, at jeg ikke var den spradebasse, jeg normalt er, men var mere afdæmpet i min væremåde, og det var sikkert ikke så underligt, når man tager omstændig- hederne i betragtning.
- På armslængdes afstand af konkursen må jeg erkende, at forløbet har givet mig en anden holdning til konkursramte virksomheder. Ofte er skyld og skam hos virksomhedsejeren følgesvende til en konkurs, fordi den trækker blodspor gennem samfundet, og jeg var da også længe om at kunne tage ordet konkurs i min mund.
Jeg forsøgte gennem en periode at omskrive forløbet med andre ord, men i dag siger jeg: ”Jeg vil have hele historien først”. Mange forskellige forhold spiller nemlig ind ved en konkurs, og man skal være varsom med at dømme en virksomhedsejer, der har været nødt til at kaste håndklædet i ringen. Jeg føler selv, at jeg havde min ære på spil, men jeg mener også, at jeg er kommet videre med den i god behold, slutter Thomas Filyo.
