Hvem hjælper hjælperen?
Arbejdet som EW-konsulent og frivillig rådgiver i Early Warning handler om at hjælpe kriseramte mennesker. Det medfører en risiko for, at rådgiveren selv kan komme i krise.
For de fleste er risikoen lille, men alt afhængig af karakteren og omfanget af de opgaver, rådgiveren løser hen over året, skal han eller hun være opmærksom på risikoen og de signaler, der er knyttet hertil. Det indebærer også, at man som rådgiver potentielt skal vurdere, om man i visse situationer har behov for hjælp i form af debriefing, supervision/coaching eller terapi.
Over for de forsamlede frivillige rådgivere og EW-konsulenter udfoldede cand. scient. soc. og psykoterapeut Susanne Broeng på Landsmødet på Hotel Koldingfjord d. 20/6 2012, hvad det er for en kontekst, rådgiveren kan blive en del af, hvis man selv kommer i krise. Nedenstående artikel gengiver essensen af Susanne Broengs indlæg.
Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på situationer, hvor de udfordres på psyken. Rådgiverne i Early Warning er på forhånd udvalgt ud fra, at de er stærke personer både fagligt og personligt, men alle, der arbejder med mennesker i krise, kan komme i situationer, hvor de selv får behov for hjælp. Det har for eksempel redningsarbejdere og ansatte i social- og psykiatriforsorgen gode erfaringer med.
Som rådgiver i Early Warning er man næsten konstant i dialog med mennesker i krise. Man møder den kriseramte virksomhedsejer som den person, han eller hun er, og netop involveringen på det menneskelige plan gør, at man bliver berørt. Mødet med det andet menneske er på den ene side en forudsætning for at kunne hjælpe men i ekstreme tilfælde samtidig en risiko for at gå i stå og forarmes fagligt og menneskeligt.
Vær opmærksom på symptomer
Det sidste kan ske, hvis man ”overtager” den traumatiserede ejers problemer inde i sit eget hoved og derfor mere eller mindre rammes af den samme handlingslammelse som virksomhedsejeren og sætter sin egen identitet på spil. Rådgiveren skal her være opmærksom på signaler, der indikerer, at han eller hun er på vej væk fra den professionelle tilgang til at løse sin opgave. Symptomerne kan være:
- Kontakttræthed: Man har ikke lyst til at se mennesker. Man har ikke energi til at have social kontakt med andre.
- Udbrændthed: Man er i en stresssituation med følelse af magtesløshed. Man er frustreret og oplever et skisma mellem behovet for hjælp og den utilstrækkelige mulighed, der måske reelt er for at hjælpe. Man forskanser sig og trækker sig fra kontakt med andre.
- Sekundær traumatisering: Som rådgiver oplever man en negativ udvikling, når påvirkninger fra møderne med de traumatiserede virksomhedsejere bliver akkumuleret over tid. Det ændrerrådgiveren i negativ retning i forhold til sit eget liv og i forhold til arbejdet med virksomhedsejerne.
Hvem er mest udsat?
Der findes ingen dokumenteret viden, som med sikkerhed udpeger, hvem der er mest udsat for sekundær traumatisering, men forskellige hypoteser peger på en række faktorer som nogle, der spiller en særlig rolle, nemlig:
- Graden af klientkontakt
- Alder og erfaring hos behandleren
- Faglig kompetence
- Sociale netværk
- Personlighedstræk
- Selv at være under pres, i krise eller del af en kollektiv krise
Det sker i den empatiske proces - på et kognitivt plan, vores viden, minder og oplevelser.
- Det sker i den empatiske proces – på et følelsesmæssigt plan, vores egne følelsesmæssige erfaringer, indlevelse, empati og affektiv resonans.
- Virksomhedsejeren inducerer traumeindholdet eller dele af det i rådgiveren – overføring, ubevidste processer med projektiv identifikation; offer, krænker.
- Den frivillige rådgiver rystes af mødet med sit eget system og samfundet.
Hvilke følger kan være en konsekvens af mødet med den traumatiserede?
- Ændret verdensbillede - oplevelse af identitet og selvværd forringes.
- Forholdet til egen identitet - følelser af mindreværd, skam og manglende faglig kompetence.
- Basal tillid - mindre tillid til kollegaer og til at der overhovedet er hjælp at hente nogen steder, et pessimistisk syn på livet.
- Forholdet til spiritualitet - mindre håb for menneskeheden og dalende tillid til de helbredende kræfter.
- Overlevelsesskyld - når rådgiveren selv er kommet bedre ud af en traumatisk begivenhed end virksomhedsejeren.
- Sikkerhed og kontrol - oplever sig mindre tryg ude, mere sart og forsigtig, og oplever en trang til at blive hjemme i den trygge ramme.
- Intimitet - en oplevelse af følelsesmæssig hæmning og tilbagetrækning, der opleves desorienterende, smertefuld og som kan give stor skyldfølelse.
- Manglende koncentration og forvirring - en oplevelse af at have vanskeligt ved at huske, overskue og forglemmelser.
- Invaderende billeder - gennem drømme og også i hverdagslivet – billeder som reelt hører den traumatiserede til.
Sidst opdateret: 27.06.2012
Gennemsnit (
1 stemmer)
Din stemme er registreret