Bilagene skal gemmes i fem år. Du behøver ikke selv at føre regnskabet, men det er dit ansvar, at det er i orden.
Regnskab
Regnskabet er dit styringsværktøj i virksomheden, men bruges også til at opfylde statens regler om regnskabspligt.
Reglerne, for hvordan du skal udarbejde dit regnskab, afhænger af din virksomheds størrelse.
Regnskab
Når du driver virksomhed, skal du lave et regnskab, der viser alle de økonomiske aktiviteter, dit firma har haft i løbet af et år.
Regnskabet skal føres regelmæssigt og dokumenteres med bilag (fakturaer, regninger, lønsedler, kontoudtog m.v.) Typisk udarbejdes regnskabet som en årsrapport, men andre perioder, fx måneds- eller kvartalsregnskaber kan også tænkes Regnskabet udarbejdes normalt på grundlag af bogføringen. Årsregnskabet skal være ført sådan, at SKAT kan se, hvordan du har beregnet overskuddet i firmaet. Når du har en enkeltmandsvirksomhed, skal du betale indkomstskat af dit overskud.
Moms
Som et naturligt biprodukt af arbejdet med årsregnskabet vil du kunne lave det årlige skatteregnskab og løbende vide, hvad du skal betale i moms.
Det første år som virksomhedsejer vil du hvert kvartal modtage et girokort, hvor du skal skrive, hvor mange penge du har fået ind i moms (salgsmoms) og hvor meget, du har betalt ud i moms (købsmoms).
Hvis du har fået mere ind, end du har betalt ud skal differencen mellem de to beløb betales til SKAT. I modsat fald får du udbetalt differencen. Senere aftaler SKAT og du, hvordan momsafregningen skal forfalde fremover.
Årsregnskabet
Årsregnskabet skal være ført sådan, at SKAT kan se, hvordan du har beregnet overskuddet i firmaet. Når du har en enkeltmandsvirksomhed, skal du betale indkomstskat af dit overskud.
Hvem skal udarbejde bogføring og regnskab?
Er du i stand til at styre de forskellige økonomiske rutiner, vil du have løst de fleste af dine administrative forpligtelser.
Du behøver dog ikke selv at lave bogføring m.v. Da regnskabet kan være kompliceret, vælger mange selvstændige erhvervsdrivende at lade en revisor, en freelance bogholder eller et erhvervsservicefirma til at udarbejde årsregnskabet, også selv om der ikke er formelt krav herom.
I opstartåret kan det være en god idé at have revisorhjælp, hvis man ikke selv fagligt er "på hjemmebane" med regnskabsforhold. Efterfølgende vælger hovedparten fortsat at lade en revisor ordne regnskabet og andre skatteforhold.
Efter et par år vælger nogle at spare pengene til revisor og forsøger selv at lave regnskabet. Har man lidt forstand på regnskabsforhold, kan dette da også være en overkommelig opgave.
Regnskabsklasser
Reglerne for hvordan man udarbejder årsregnskaber er baseret på en byggeklodsmodel, hvor virksomhederne er opdelt i regnskabsklasserne A-D efter deres størrelse.
Balancesum: Nettoomsætning: Antal ansatte:
- A - helt små virksomheder 0-4 mio. 0-10 mio. 0-10
- B - små virksomheder 0-20 mio. 0-40 mio. 0-50
- C- mellemstore og store virksomheder 20-75 mio.Over 75 mio. 40-150 mio.Over 150 mio. 50-250flere end 250
- D - børsnoterede og alle statslige selskaber
Regnskabsklasse A
Virksomheder i denne regnskabsklasse er:
- Virksomheder med personligt ansvar
- Interessent- og kommanditselskaber, hvor ingen af de ansvarlige deltagere er kapitalselskaber
- Små virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Regnskabsklasse B
Virksomheder i denne regnskabsklasse er:
- Små aktieselskaber og anpartsselskaber
- Kapitalselskabsejede interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde
- Små virksomheder med begrænset ansvar - undtagen de helt små, som hører under A.
Regnskabsklasse C
Virksomheder i denne regnskabsklasse er:
- Mellemstore og store aktieselskaber og anpartsselskaber
- Kapitalselskabsejede interessentskaber og kommanditselskaber.
Regnskabsklasse D
Børsnoterede og statslige selskaber uanset størrelse.
Klasse A kan nøjes med skatteregnskab
Hvis du er indehaver af en personligt ejet virksomhed, har du kun pligt til at indgive et skatteregnskab. Et skatteregnskab bygger på de skattemæssige regler, der gælder for afskrivninger og indkomstopgørelser. I et skattemæssigt regnskab kan du benytte de afskrivnings- og fradragsregler, skatteloven giver dig mulighed for.
Årsrapport
Hvis du vælger at udarbejde en årsrapport, skal du følge reglerne på området. Dem kan du se i Årsregnskabsloven. Klasse B-D skal aflægge rapport. Hvis du er indehaver eller medejer af en virksomhed i regnskabsklasserne B - D, har du pligt til at aflægge en årsrapport.
- På Retsinfos hjemmeside kan du læse hele Årsregnskabsloven
- På Skat.dk’s hjemmeside kan du finde information om hvilke regler, der gælder i forbindelse med skat og moms
Hej, Jeg har læst en del om Iværksætterkonto og etableringskonto, men der er stadigt en del grundlæg ...
Hej, Jeg har læst en del om Iværksætterkonto og etableringskonto, men der er stadigt en del grundlæg ...