Et delvist kuldsejlet agentur truede med at lukke virksomheden, men via hjælp fra Early Warning blev agenturet i stedet det fikspunkt, som trak malermester Lars Frey Jørgensens virksomhed ud af krisen.
Lars Frey Jørgensen kan ikke karakteriseres som en helt almindelig malermester. Efter 12 år med egen malerforretning, der beskæftigede ti-tolv svende og tre-fire lærlinge, var han i 2008 på jagt efter nye idéer og produkter, som kunne udvikle hans forretning. I forvejen havde han etableret forskellige webshops med direkte salg til forbrugerne, og derpå købte han agenturet i Danmark på innovative produkter i form af whiteboard tapetet.
Heraf udviklede han konceptet ”Write Wall”, som både leverer, monterer, servicerer og rådgiver virksomheder, der vil skabe brugerdreven innovation. Og netop den portefølje havde han rigtig store forventninger til.
Write Wall installeret i advokatkontor
Med håb om at få forhandlet agenturet på plads i 11 andre lande ansatte han både en sælger og en jurist til at hjælpe sig med henholdsvis afsætning og forhandlinger om patentrettigheder mv. Men sælgeren levede slet ikke op til forventningerne, og forhandlingerne om agenturet for de øvrige lande lykkedes kun delvist.
Derfor stod Lars Frey Jørgensen i efteråret 2008 i en trængt situation, hvor han havde brugt en masse penge på noget, der ikke havde givet resultater, men kun påført hans virksomhed yderligere udgifter. Og da han gik i banken for at få hjælp, buldrede finanskrisen i baggrunden.
Det betød, at han kun fik tilbudt et lån på en tredjedel af det beløb, der skulle til for at afhjælpe den likviditetskrise, som pludselig var blevet en barsk realitet for den innovative malermester. Efter at have fyret både sælgeren og juristen troede Lars Frey Jørgensen, at gode råd var dyre, men så lavede en radioudsendelse radikalt om på hans verdensbillede.
I dag beskæftiger han kun seks maler- og montagesvende, en lærling samt en medarbejdende ”overmontør”. Ud fra sine ansattes indstilling og forståelse for at nå virksomhedens målsætning har han samtidig en bevidsthed om, at mange ansatte ikke nødvendigvis er ensbetydende med stor indtjening. Men at få ansatte til gengæld kan være det, hvis tingene gribes rigtigt an, og forretningskonceptet virker.
Og det gør det for Lars Frey Jørgensen. Han er i den grad lykkedes med sin satsning på tapetet Write Wall, så det nu står for hovedparten af omsætningen i hans forretning, og det flotte regnskabsresultat for første halvår af 2009 vidner om, at det giver et langt bedre afkast end det traditionelle malerarbejde.
Af samme grund har Lars Frey Jørgensen netop sluppet kontakten med Early Warning, fordi han med Flemming Colbergs ord nu er gået fra krise- til vækstfase. I den forbindelse har konsulenten i øvrigt også haft en finger med i spillet ved at introducere malermesteren for innovationsagenter fra erhvervsfremmesystemet, som har givet konkrete idéer til at gå videre med at udvikle det nye forretningskoncept.
Det kortvarige bekendtskab med Early Warning har derfor været særdeles lærerigt for Lars Frey Jørgensen:
Læs mere om konceptet Write Wall
Sidst opdateret d. 25.11.2009