Den menneskelige tilgang kan ikke overvurderes
Indhold og proces. Faglighed og metode. Disse parametre er tilbagevendende temaer i Early Warning i forhold til at blive dygtigere til at hjælpe de kriseramte virksomhedsejere.
I Early Warning er der kontinuerligt fokus på den dobbelthed, som ligger i organisationens DNA, når det gælder arbejdet for de kriseramte virksomhedsejere, nemlig kombinationen af faglige kompetencer og den menneskelige tilgang til rådgiverfunktionen.
En af dem, der i kraft af sin baggrund og erfaring har dyb indsigt i den problemstilling, er cand. scient. soc. og psykoterapeut Susanne Broeng. Ikke blot er hun fagligt særdeles velfunderet ud fra sin uddannelsesmæssige baggrund og mangeårige erfaring fra at arbejde med mennesker i krise i en social belastet kontekst. Oven i har hun ”selv været der” i forhold til at gå konkurs. Det prøvede hun nemlig i 2010 med sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun tog kontakt til Early Warning, som hjalp hende godt igennem et konfliktfyldt og personligt udmarvende konkursforløb.
Rådgivningssituationen er som et isbjerg
På den baggrund var Susanne Broeng i stand til at fange forsamlingens udelte opmærksomhed, da hun gik på podiet som foredragsholder på Early Warnings Landsmøde d. 20/6 på Hotel Koldingfjord og delagtiggjorde de mange frivillige rådgivere og EW-konsulenter om sit syn på, hvad der er vigtigst:
"I rådgivningssituationen er der en indholdsdel, som handler om jura og økonomi mv. og en procesdel, der handler om, at virksomhedsejeren oplever sig set og forstået. Det kan man billedlig talt sammenligne med et isbjerg, hvor indholdsdelen er det, som er oven for vandet, mens procesdelen er under vandet. Som alle ved befinder 9/10 af isbjerget sig under vandet, og det illustrerer ganske udmærket vigtigheden af procesdelen. Det er væsentligt at have et fagligt fundament, men det som afgør, om man får kontakt og kan nå ind til virksomhedsejeren, er evnen til at møde denne, så han eller hun føler sig forstået, respekteret og anerkendt i en situation, der ofte vil være kendetegnet ved kaos. Ofte både inde i personen selv, i virksomheden og i ejerens familieliv."
Den gode proces ligner samvær med gode venner
I balanceringen af indhold og proces skal rådgiveren ifølge Susanne Broeng forsøge at danse i takt med virksomhedsejeren på vedkommendes egne præmisser. For at forstå betydningen af den gode proces kan man sammenligne rådgivningssituationen med det at være i selskab med nogle af sine bedste venner. Her bekymrer ingen sig om procesdelen, fordi der er en umiddelbar forståelse og accept af hinanden, som gør det muligt at snakke om mange forskellige emner. Også emner, man ikke nødvendigvis er enige om, men som kan italesættes på en måde, der opfattes konstruktivt og udviklende, fordi kontakten er i orden, og fordi der er en dyb forståelse for hinanden.
"Det er den samme mekanisme, der virker, hvis rådgiveren er i stand til at etablere en rigtig god og ligeværdig kontakt med den kriseramte virksomhedsejer", siger Susanne Broeng.
Hvilke kompetencer skal EW-konsulenter og frivillige rådgivere besidde for at være gode procesledere? Susanne Broeng taler om at mestre, hvad hun definerer som "samtalens anerkendende elementer". Magter rådgiveren at udnytte disse elementer, åbner det døren til de følelser, som virksomhedsejeren er opfyldt af, og som han eller hun har behov for at sætte ord på.
De færreste mennesker er fra naturens hånd udstyret med talenter, der gør det til en selvfølge at orkestrere en dialog med kriseramte mennesker ud fra en altomfattende inddragelse af samtalens anerkendende elementer. Men som rådgiver i Early Warning kan man øve sig og lære af sin egen praksis, så man bliver dygtigere. Man kan så at sige tage sin helt personlige mesterlære og skærpe sine færdigheder. Det, man skal øve sig i, er følgende:
- Evnen til at lytte aktivt: At lytte til og forstå helheden i budskabet. At forstå budskabet bag ordene og høre de følelser, som er forbundet med det sagte. Og tjekke med den anden, om der er hørt rigtigt.
- Indlevelse, empati, åbenhed, nysgerrighed og det at kunne undre sig: At vise ydmyghed og nysgerrighed overfor den andens proces og personlige arbejde. Det vil sige, at indleve sig i den andens problemstilling på baggrund af en forståelse af, at ethvert menneske har sin egen måde at opleve på. Indlevelse betyder ikke, at man overtager problemet og dermed undlader at forholde sig til problemstillingen. Man skal derimod blive 'hjemme hos sig selv' og tale ud fra sig selv om det, man bliver nysgerrig på, berørt af og undrer sig over.
- Acceptere og mobilisere modsætninger samt spørge ind: Som en del af samtalen kan vi udtrykke vores forståelse og accept af den andens vanskeligheder, samtidig med at vi synliggør modsætninger og spørger uddybende ind. Det er vigtigt ikke at trøste, glatte ud eller lignende.
Sidst opdateret: 27.06.2012
Gennemsnit (
1 stemmer)
Din stemme er registreret