Det drejer sig om mennesker
Hvad betyder den menneskelige tilgang til rådgivningen i Early Warning? Og hvordan forholder man sig til dette som konsulent og frivillig rådgiver? Læs her tre forskellige synspunkter fra henholdsvis en virksomhedskonsulent og to frivillige rådgivere.
Tony Stokholm, Innovationsleder, Forskningens Hus Aalborg Sygehus
- frivillig rådgiver i Region Nordjylland:
”Du skal opbygge tilliden”
Den menneskelige tilgang til selve rådgivningssituationen i Early Warning er utrolig vigtig. Man står ofte over for et menneske, der har opbygget sit livsværk og nu må erkende, at han eller hun har en risiko for at miste det. Derfor er det helt afgørende at kunne opbygge tillid og gensidig respekt som selve basen for samarbejdet. Du kan være nok så dygtig rent fagligt, men hvis ikke du kan håndtere den menneskelige side af sagen, taber du personen, du skal prøve at hjælpe, og så kommer du ikke videre.
Som frivillig rådgiver har du ikke på forhånd noget mandat. Du skal overbevise om din kompetence ved at opbygge tillid og fortrolighed, og det kan måske sammenlignes lidt med at blive udnævnt som leder i en virksomhed, hvor du i forvejen er ansat. Her skal du også overbevise tidligere kollegaer om dine kvalifikationer og opnå respekt. Magter du ikke i den situation at opbygge tillid og respekt om din person, kan du ikke få succes som leder.
Lige betydningsfuldt for konsulent og frivillig
Evnen til at lytte er af samme grund en af de vigtigste kvaliteter som rådgiver. Man skal ikke påtage sig en anden rolle, end den man er, men ved at lytte og få etableret en god relation til virksomhedsejeren, kan man få adgang til at hjælpe vedkommende på vej til handling.
Ofte vil ejeren være i en eller anden form for stresstilstand og nemt have mistet det forkromede overblik. Det er derfor væsentligt at sikre overblik ved en struktureret prioritering, så fokus og indsats bliver de rette steder. Og når overblikket er sikret, vender energien også tilbage.
Jeg mener, det menneskelige aspekt er lige betydningsfuldt for virksomhedskonsulenten og den frivillige rådgiver. De to bør have et tæt samarbejde, hvor det blandt andet er vigtigt, at konsulenten, der jo altid har den indledende kontakt, sørger for en god kommunikation til den frivillige rådgiver om netop den menneskelige side af sagen. På den måde kan den frivillige rådgiver være briefet på forhånd, så man ikke skal starte forfra, men netop udnytte de erfaringer og den viden, som allerede er overdraget.
Fortæl om dig selv
Min erfaring er i øvrigt, at det er tillidsskabende, hvis man som frivillig rådgiver på et tidspunkt åbner op og fortæller om egne erfaringer, hvor der kan drages paralleller til den kriseramte virksomhedsejers. Det illustrerer meget konkret for ham eller hende, at andre har været i lignende situationer, og at der er en mulig vej igennem. Og det skaber god energi i samarbejdet til virksomhedsejeren.
Carsten Andersen, virksomhedskonsulent i Væksthus Midtjylland
Den grundige forberedelse baner vejen for den personlige kontakt
Hele forudsætningen for at kunne varetage jobbet som rådgiver for mennesker, der er i krise, er, at du har indsigt i deres situation og respekterer dem for det, de er. Derudover er det rigtig vigtigt, at du har indfølingsevne og i det hele taget viser interesse for andre mennesker. Møder du virksomhedsejerne med denne attitude, får du deres respekt og kan hurtigt komme i en reel dialog.
Personlig dialog
Selv gør jeg det, at jeg forbereder mig meget grundigt, inden jeg møder virksomheds- ejeren første gang. Jeg forsøger at fremskaffe al den relevante viden om virksomheden, som jeg kan få fat på, for at skabe et så præcist billede af nu-situationen som muligt. Hvis det giver mening, tager jeg gerne kontakt til virksomhedsejerens egne rådgivere og får for eksempel fremskaffet yderligere regnskabsmateriale eller andre essentielle oplysninger. Det er min erfaring, at den grundige forberedelse med det samme aftvinger respekt hos virksomhedsejeren, fordi det signalerer, at jeg har gjort mig umage for at sætte mig ind i hans situation. Det er med til at skabe en god kontakt, og på den måde får jeg etableret en personlig dialog, hvor vi relativt hurtigt kan nå frem til at drøfte, hvordan situationen kan tackles.
Som led i dialogen spørger jeg også til, hvad virksomhedsejeren tidligere har beskæftiget sig med. Den del af samtalen er med til at danne et rids af personligheden samt de faglige og erfaringsmæssige forudsætninger, som han eller hun har for at møde de udfordringer, som den nuværende krise giver. For eksempel uddannelsesmæssig baggrund, brancheindsigt og eventuelle tidligere erfaringer med at drive virksomhed mv.
Helhedsbillede
Ud fra summen af de mange informationer og det personlige møde forsøger jeg at danne mig et helhedsbillede, som danner grundlag for den handleplan, jeg udformer i samarbejde med virksomhedsejeren. Og alt afhængig af situationen og den person, jeg sidder over for, kan min anbefaling gå i retning af at lukke virksomheden ned eller forsøge at drive den videre. Det kan være en vanskelig afvejning – også fordi det menneske, man har foran sig, som regel har satset alt på at være selvstændig og har et stort ønske om at fortsætte med at være det. Men jeg mener også, at en af de kvalifikationer, man skal have som rådgiver, er at kunne være skarp i sine anbefalinger, hvis man vurderer, at det er nyttesløst at fortsætte. Hvis konsekvensen er, at det uvægerligt vil føre til endnu et personligt nederlag at fortsætte, mener jeg, at jeg har en forpligtelse til at være ret præcis i min rådgivning. Ikke mindst ud fra et menneskeligt aspekt.
Komplekse kompetencer og stor erfaring
Hvis jeg skal sammenfatte mine egne erfaringer i et overordnet budskab vil jeg sige, at det at rådgive kriseramte virksomhedsejere kræver ret komplekse kompetencer, som efter min bedste opfattelse kræver mange års erfaring. Du skal have en udbygget viden om det at drive virksomhed, og på det menneskelige plan skal du på en gang have stor accept af, at mennesker er forskellige og samtidig have evnen til at lytte til dem i al deres forskellighed. Det er vældig godt at øve sig i aktiv lytning.
Troels N. Ifversen, registreret revisor
- frivillig rådgiver i Region Nordjylland
Tag udgangspunkt i virksomhedsejerens fightervilje
Det er oplagt, at den menneskelige tilgang til rådgivningen er voldsom vigtig. Både for at kunne møde folk, hvor de er, og også for at kunne forstå dem rent holdningsmæssigt. Det sidste, mener jeg, er meget afgørende, for det har stor betydning at finde ud af, om virksomhedsejeren er en fighter eller ej. Som udgangspunkt mener jeg ikke, vi skal rådgive om at gå konkurs, men tage udgangspunkt i virksomhedsejerens vilje til at forholde sig til sin situation og gøre noget ved den.
Konstruktivt med- og modspil
Selvfølgelig kan der være situationer, der er så oplagte, at den eneste mulighed er at lukke virksomheden og hjælpe virksomhedsejeren med at komme videre med en anden tilværelse. Og som rådgiver skal man være hudløst ærlig og parat til at give det konstruktive med- og modspil, som virksomhedsejeren netop har brug for. Mange får måske ikke dette til daglig, fordi de er alene i deres virksomhed eller som øverste chef ikke får en reel dialog med ansatte, som jo altid vil være i et afhængighedsforhold til virksomhedsejeren. Af samme grund kan medarbejdere have vanskeligt ved rigtig at ”gå til biddet” og fungere som kompetente sparringspartnere, hvis der er krise.
Netop her skal vi som rådgivere gøre en forskel, fordi vi ser på virksomheden med øjne udefra. Og min erfaring er som nævnt, at et af de vigtigste aspekter er at få afdækket virksomhedsejerens vilje til at kæmpe. Jeg tror, man skal passe på med at komme for hurtigt frem til ”den lette løsning”, som jo er at lukke virksomheden. Hvis virksomheds- ejeren har vilje til at kæmpe og er parat til at ændre på egne funktioner og skrue virksomhedens drift anderledes sammen, er det vores opgave at indgyde ham tro på at lykkes med den opgave. Forudsat selvfølgelig, at det er realistisk.
0-punkt som pejlemærke
I mit civile job som revisor har jeg ofte bedt en kriseramt virksomhedsejer fokusere på, hvordan han kan ramme et 0-punkt med virksomheden. For mange kommer det som en overraskelse, at det måske kan lade sig gøre med for eksempel den halve omsætning af den, man har været vant til. Og erkendelsen baner vej for at tage kampen op, fordi erfaringen tilsiger, at ”det kan jo ikke være så svært”.
Jeg ved godt, at eksemplet ikke har generel gyldighed for alle rådgivningssituationer, men det illustrerer meget godt, hvor vigtigt det er at tage udgangspunkt i en situation, der kan indgyde virksomhedsejeren tro på fremtiden. Og mærker du som rådgiver udstråling, energi og motivation hos virksomhedsejeren, er der efter min opfattelse ikke tvivl om, at så skal han eller hun stimuleres til at gå efter at føre sin virksomhed videre frem for at kaste håndklædet i ringen.
