Ejeraftaler

Er bindende for ejerne

En ejeraftale er ligesom andre aftaler, der indgås mellem to eller flere parter, juridisk bindende for dem, der indgår ejeraftalen. Virkningen af, at en ejeraftale er juridisk bindende for parterne, er, at hvis en ejer bryder aftalen, så kan de andre ejere gøre forskellige aftalte sanktioner gældende. Det kan fx være en pligt for aftalebryderen til at betale en bøde eller sælge sine anparter eller aktier til discountpris til de andre parter.

Er ikke bindende for selskabet

Efter selskabsloven er ejeraftaler ikke bindende for et anpartsselskab eller et aktieselskab. Det betyder, at hvis ejerne aftaler noget, som strider mod selskabsloven eller vedtægterne, så vil selskabet ikke respektere det. Fx er en bestemmelse i en ejeraftale om, at forhøjelse af selskabskapitalen skal vedtages med 9/10 af stemmerne, ikke bindende for selskabet, da selskabsloven kun kræver vedtagelse med 2/3 af stemmerne.

Parterne

En ejeraftale bør oplyse om, hvem aftalens parter er. Hvis der er tale om fysiske personer, bør navn og bopælsadresse fremgå. Hvis der er tale om selskaber, bør navn, adresse og CVR-nummer fremgå. CVR-nummeret for et selskab finder du online hos Det Centrale Virksomhedsregister. Hvis en part er et selskab i en koncern, så husk at sikre dig, at det navn og CVR-nummer, der oplyses, er for det rigtige selskab i koncernen.

Baggrund og formål

En ejeraftale oplyser som regel om, hvad baggrunden for, at parterne indgår aftalen, er, og hvad formålet med aftalen er. Baggrunds- og formålsbestemmelsen sætter scenen for ejeraftalen, og hvis der senere opstår uenighed mellem parterne om, hvordan aftalen skal forstås, så kan bestemmelsen efter omstændighederne bruges til at fortolke (fastlægge) betydningen af aftalen.

Kapital- og ejerforhold

En ejeraftale bør oplyse om, hvor stor selskabskapitalen er, og hvor stor en andel af selskabskapitalen, hver part ejer. Ejerfordelingen er i almindelighed afgørende for, hvilke bestemmelser ejeraftalen konkret indeholder, og af forståelsesmæssige hensyn bør ejerfordelingen derfor oplyses indledningsvis. Ejeraftalen bør også oplyse, om parterne har pligt til at indskyde yderligere kapital eller stille sikkerhed for selskabets gæld.

Ledelse

Hvis parterne i en ejeraftale ikke aftaler andet, så vil den part, der sidder på over 50 % af stemmerne i selskabet egenrådigt kunne bestemme, hvem der skal sidde i selskabets bestyrelse. Det aftales derfor ofte i en ejer­aftale, at hver part har ret til at udpege et bestemt antal medlemmer af bestyrelsen, og at hver part forpligter sig til at stemme for de medlemmer, de hver især udpeger, på selskabets generalforsamling.

Beslutninger

Hvis parterne i en ejeraftale ikke aftaler andet, så afgøres alle beslutninger på generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal (over 50 % af stemmerne). Vedtægtsændringer kræver dog tilslutning fra 2/3 af stemmerne og de kapitalejere, der er til stede på generalforsamlingen. Det aftales ofte i en ejeraftale, fx at vedtagelse af beslutninger på generalforsamlinger kræver et højere stemmeflertal, end selskabsloven foreskriver.

Udbytte

I mangel af anden aftale mellem parterne i en ejeraftale, så beslutter den, der sidder på over 50 % af stemmerne, hvor stor en andel af selskabets overskud, der skal udbetales til ejerne som udbytte. For at sikre, at selskabet til enhver tid har nok kapital at arbejde med, lægger en ejeraftale ofte begrænsninger på udbyttebetalinger, fx sådan at selskabet først skal have opnået en vis konsolidering, før udbytte kan udbetales.

Forkøbsret

Hvis der er et begrænset antal ejere af et selskab, så er de sjældent ligeglade med, hvem de har som medejere. Det aftales derfor ofte i en ejeraftale, at hvis en part ønsker at sælge sine kapitalandele til tredjepart, så har de andre parter forkøbsret, d.v.s. ret til at købe kapitalandelene i stedet for tredjeparten og på de vilkår, som tredjeparten er parat til at købe på.

Køberet

Der kan være tilfælde, hvor en kapitalejer ikke ønsker at sælge sine kapitalandele i et selskab, men hvor de ufrivilligt overgår til tredjepart fx ved konkurs, død eller skilsmisse. For at undgå at de andre ejere i selskabet får nye medejere mod deres vilje i den situation, aftales det ofte i en ejeraftale, at de andre ejere har en køberet, d.v.s. en ret til at købe den pågældende kapitalejers kapitalandele til fx handelsværdi inklusive goodwill.

Medsalgspligt

I selskaber, hvor der er en stor ejer og en eller flere mindre ejere, aftales det ofte i ejeraftalen, at hvis storejeren ønsker at sælge sine kapitalandele til tredjepart, så er de andre ejere forpligtet til at medsælge deres kapitalandele på tilsvarende vilkår. En tredjepart, der ønsker at købe en storejers kapitalandele i et selskab, er nemlig ofte kun interesseret i at købe, hvis hun eller han kan købe hele selskabet.

Medsalgsret

I selskaber, hvor der er en stor ejer og en eller flere mindre ejere, aftales det også ofte i ejeraftalen, at hvis storejeren ønske at sælge sine kapitalandele til tredjepart, så har de andre ejere ret til at medsælge deres kapitalandele på tilsvarende vilkår. Formålet med aftalen er at beskytte mindre ejere imod, at de får en ny, ukendt storejer og risikerer at blive ”klemt”.

Konkurrenceforbud

Hvis et begrænset antal personer eller selskaber ejer et selskab sammen, så vil ejeraftalen ofte indeholde en bestemmelse, som forbyder ejerne at drive virksomhed, der konkurrerer med selskabets, så længe de er ejere og i en vis periode, efter at de er ophørt med at være ejere.  Hvis ejeraftalen ikke indeholder et konkurrenceforbud, kan en ejer drive den virksomhed, hun eller han har lyst til, uanset at den konkurrerer med selskabets.

Tavshedspligt

Ejeraftalen bør indeholde en bestemmelse om tavshedspligt, som forpligter ejerne til at bevare alle oplysninger, som de modtager i forbindelse med deres ejerskab af selskabet, fortroligt. Bestemmelsen skal beskytte imod, at fortrolige oplysninger utilsigtet kommer til uvedkommendes kendskab, og sikre, at drøftelser om selskabet kan foregå i en åben dialog.

Ikrafttræden og ophør

Ejeraftalen skal oplyse, hvornår den træder i kraft, og hvornår den ophører. Ejeraftalen træder ofte i kraft, når den er underskrevet af parterne, og ophører fx, hvis den ophæves, fordi en part væsentligt misligholder aftalen; hvis en part går i betalingsstandsning, konkurs e.l.; hvis parterne enes om at bringe den til ophør; eller hvis selskabet ophører.

Uoverensstemmelser

Ejeraftalen bør tage stilling til, hvordan uoverensstemmelser mellem parterne skal afgøres. Ejeraftalen kan fx forpligte parterne til at søge at mægle en uoverensstemmelse. Hvis det ikke lykkes at løse uoverensstemmelsen ved mægling, kan parterne herefter indbringe sagen for domstolene eller anlægge voldgiftssag, hvis aftalen giver mulighed for det.