Eksperterne svarer gratis på dine spørgsmål inden for 24 timer. I forbindelse med helligdage og højtider samt i sommerferieperioder må du forvente en længere svarfrist.
Hej, Jeg ønsker at importere nogle specialiteter (fødevarer) fra EU og sælge dem her i DK. I den forbindelse overvejer jeg både, at sælge via webshop, til mindre butikker og evt. supermarkeder. Jeg kender naturligvis prisen på tilsvarende fødevarer i butikker her i DK. Men hvordan kalkulerer jeg prisen, når jeg ønsker at sælge til en butik eller et supermarked? Hvad er deres forventning til avance m.v. Har meget svært ved at finde oplysning om emnet på nettet - men måske kan I hjælpe...
Besvarelse af dit spørgsmål er meget omfangsrigt. Derfor får du nogle stikord. Ved den egentlige kalkulation skal du tage hensyn til vareforbrug, emballage, fragt, forsikring, løn, markedsføring m.m. Du skal naturligvis have dækket alle dine udgifter + en rimelig fortjeneste. Hvis ikke salg til slutbruger skal der også være plads til næste leds fortjeneste.Husk ved B2B er prisen stort set altid opgivet ex moms men ulovligt at gøre ved B2C. Vurderinger i øvrigt i forbindelse med prisfastsættelse: Sælge på pris eller kvalitet? Er det et unikt produkt? Er det et prestigeprodukt? Kan kunden få det andre steder? Hvad er kunden villig til at betale? Hvilke alternativer foreligger? Kan også blot være noget der ligner og dermed måske dækker samme behov hos kunden. Hvordan er priskonkurrencen? Vil du have åbningstilbud eller give introduktionsrabat? Generelt er det markedet der bestemmer prisen. Hvis du er et lille firma kan det være et problem med meget lave priser, da du ikke sælger så mange enheder at du via mængden kan komme op på en rimelig fortjeneste (hvis mængden er tilstrækkelig stor gør det ikke noget at der måske kun tjenes 5 kr. pr. enhed). En henvendelse til din brancheforening kan måske give dig relevante vink ligesom de måske har relevante normtal.
Eksperterne svarer gratis på dine spørgsmål inden for 24 timer. I forbindelse med helligdage og højtider samt i sommerferieperioder må du forvente en længere svarfrist.
Eksperter besvarer gratis og inden for 24 timer (man-fre) dine spørgsmål om fx opstart af virksomhed, regnskab, finansiering og forsikring.