EU-konkurrencelovgivningen
EU-Kommissionens bagatelmeddelelse (pdf)
Folketingets EU-Oplysning
EU-konkurrencelovgivning
Virksomheder må ikke indgå konkurrencebegrænsende aftaler, der kan påvirke handelen mellem EU's medlemslande.
Det er også forbudt for virksomheder at misbruge en dominerende stilling på fællesmarkedet eller på en væsentlig del af fællesmarkedet.
Konkurrencereglerne står beskrevet i artikel 81 og 82 i EF-traktaten. I bestemmelserne kan du også læse en liste med eksempler på, hvad en konkurrencebegrænsning eller et misbrug kan være.
Der er undtagelser for forbuddene hvis fx aftalepartnerne har en lille markedsandel eller man på anden måde for en fritagelse fra forbuddene.
Er man i tvivl kan man søge om en såkaldt negativtest.
Artikel 81
I henhold til EF-Traktatens artikel 81 er alle aftaler mellem virksomheder, der kan påvirke handlen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen inden for fællesmarkedet, forbudt.
Artikel 82
I henhold til EF-Traktatens artikel 82 er virksomheders misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf forbudt, i den udstrækning samhandlen mellem medlemsstater kan påvirkes herved.
Bagatelgrænse
Ifølge EU-Kommissionens såkaldte bagatelmeddelelse er en aftale, der påvirker handlen mellem medlemsstater, ikke omfattet af forbuddet i EF-Traktatens artikel 81:
- Hvis aftaleparternes samlede markedsandel ikke overstiger 10 % på noget relevant marked, der er berørt af aftalen, når aftalen er indgået mellem virksomheder, der er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af disse markeder (aftaler mellem konkurrenter)
- Hvis de enkelte aftaleparters markedsandele ikke overstiger 15 % på noget relevant marked, der er berørt af aftalen, når aftalen er indgået mellem virksomheder, der ikke er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af disse markeder (aftaler mellem ikke-konkurrenter)
Undtagelser
Ligesom med bagatelreglen i den danske konkurrencelov, er der vigtige undtagelser til hovedreglen i EU-Kommissionens bagatelmeddelelse.
Bagatelreglen gælder således for eksempel ikke i forhold til:
- Aftaler mellem konkurrenter, der har til formål at fastsætte priser for salg af produkter til tredjemand, at begrænse produktion eller salg, eller at fordele markeder eller kunder
- Aftaler mellem ikke-konkurrenter, der har til formål at begrænse køberens adgang til at fastsætte sin salgspris eller at begrænse det område eller den kundegruppe, køberen må sælge til
Individuel fritagelse
Efter EF-Traktatens artikel 81, stk. 3, kan EU-Kommissionen fritage en aftale fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, hvis aftalen indebærer samfundsøkonomiske fordele, der opvejer de ulemper, konkurrencebegrænsningen medfører. Hvis man ønsker individuel fritagelse for en aftale, skal man anmelde aftalen til EU-Kommissionen.
Gruppefrtagelse
Inden for EU-konkurrencelovgivningen gælder der – ligesom inden for den danske konkurrencelovgivning – nogle gruppefritagelser. Hvis en aftale opfylder betingelserne i en gruppefritagelse, er den automatisk fritaget fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler og skal ikke anmeldes til EU-Kommissionen.
Negativattest
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en aftale eller en adfærd strider mod EF-Traktatens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af dominerende stilling, kan du søge EU-Kommissionen om en såkaldt negativattest.
Negativattesten er, i lighed med en ikke-indgrebserklæring efter den danske konkurrencelov, en officiel erklæring om, at en aftale eller en adfærd ikke er i strid med konkurrencereglerne.
Jeg er selvstændig og har været ved at ansætte en skuespiller på et projekt. Jeg sender et udkast ti ...
Hej med jer Vi har en ny ansat som sælger. Hun har kørt 2 dage alene i marken, ud over de dage hun h ...
