Forhandlingsprotokol
Forhandlingsprotokollen samler løbende alle bestyrelsens referater og andet skriftligt materiale, der kan bevidne bestyrelsens beslutninger.
Underskrift
Til hvert bestyrelsesmøde skal der tages referat. Dette referat skal til næste møde underskrives af bestyrelsesmedlemmerne for at bevidne at de ved, hvad der foregår i selskabet.
Medlemmer, som ikke deltog i sidste møde, bekræfter ved deres underskrift, at de er bekendt med forhandlingsprotokollens indhold.
Referatet lægges herefter i bestyrelsens protokol.
Bestyrelsesreferat
Bestyrelsesreferatet skal være kort og præcist og alle beslutninger skal være anført. Tilsvarende skal det udtrykkeligt være anført, hvis et af bestyrelsesmedlemmerne, har været uenig i bestyrelsens beslutning og har ønsket denne uenighed ført til protokol.
Et bestyrelsesreferat kan f.eks. have følgende udformning:
Bestyrelsesreferat fra den 30. september 200x
Ad 1) Underskrift af protokollen for foregående bestyrelsesmøde:
Referatet blev godkendt og underskrevet af bestyrelsesmedlemmerne
Ad 2) Gennemgang af hovedtallene for den forløbne del af regnskabsåret:
Direktionen gennemgik hovedtallene (internt regnskab) for forløbne del af regnskabsåret (bilag 1). Eventuelle bemærkninger og synspunkter fra bestyrelsesmedlemmerne refereres.
Ad 3) Direktionens bedømmelse af udviklingen, herunder forventningerne til indeværende regnskabsår:
Direktionen uddybede og begrundede sine forventninger til regnskabsåret.
Der var forinden mødet udsendt forecast for året (bilag 2), som anførte en meromsætning på kr. 1 mil. og et merresultat i forhold til budget på tkr. 250. Bestyrelsen tog dette til efterretning.
Ad 4) Forelæggelse af revisionsprotokollen:
Revisionsprotokollen blev rundsendt. Der forelå ingen indføjelser fra revisionen.
Ad 5) Der forelå beslutningsforslag om…
Bestyrelsen tiltrådte enstemmigt forslaget (bilag 3), idet NN ønskede uddybet meromkostningen på kr. xx. Direktionen oplyste, at vurderingen af meromkostningen kr. xx skyldes yy, hvilket blev taget til efterretning.
Ad 6) Eventuelt:
