Fradraget beregnes på baggrund af en fast sats, der reguleres hvert år.
Fradrag - biler og kørsel
Der gælder forskellige regler for momsfradrag, alt efter hvilken type bil du kører i.
For at kunne trække momsen fra, er det et krav, at bilen udelukkende bruges til kørsel i erhvervsmæssig sammenhæng.
Personbil
Du kan generelt ikke fratrække moms ved køb af personbil, heller ikke hvis bilen kun bruges erhvervsmæssigt. Der gøres dog undtagelser for køreskoler, bilforhandlere og udlejningsvirksomheder, der har ret til fuldt fradrag. Du kan heller ikke fradrage moms på drift af personbil.
Når du bruger din private bil til erhvervsmæssige formål, skal du føre kørselsbog. Kørselsbogen skal kunne dokumentere, hvor meget du har kørt på jobbet. Du skal derfor notere i kørselsbogen, hvorfra og hvortil du kører og i hvilken anledning.
I kørselsbogen skal du endvidere notere:
- Dato
- Kilometertællerens tal ved dagens begyndelse og slutning
- Kørslens fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
Erhvervsmæssig kørsel omfatter:
- Kørsel fra ens bopæl til virksomhed/arbejdssted i indtil 60 dage inden for de forudgående 24 måneder
- Kørsel mellem flere af virksomhedens arbejdspladser
- Kørsel fra virksomheden til de enkelte arbejdspladser
Ved leje af personbil i over seks måneder er momsen på visse betingelser delvis fradragsberettiget. Det månedlige fradragsbeløb skal fremgå af fakturaen.
Ved salg af personbil skal du ikke betale moms.
Biler i personligt ejet virksomhed
Hvis du køber en bil til brug i din virksomhed,kan du som udgangspunkt trække købet og driften fra i skat. For personligt ejede virksomheder gælder, at du kan fradrage købet af bilen ved at afskrive på den erhvervsmæssige del af købsprisen, dvs. ved at fradrage købet helt eller delvist over en årrække og ved at fradrage de erhvervsmæssige driftsudgifter.
I stedet for at skulle holde styr på afskrivninger og driftsudgifter kan du bruge en fast sats pr. kilometer, du har kørt for virksomheden. Satsen reguleres hvert år.
Hvis du vælger denne løsning, skal du føre kørselsbog, hvor du noterer hvorfra og hvortil du kører og i hvilken anledning. Hver dag skal følgende noteres:
- Dato
- Kilometertællerens tal ved dagens begyndelse og slutning
- Kørslens fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
Virksomheder, der drives i selskabsform eller beskattes efter virksomheds- eller kapitalafkastordningen, skal drøfte fradrag for biler med deres revisor.
Varevogn under tre tons
Hvis du udelukkende bruger din varevogn erhvervsmæssigt, kan du trække momsen af købsprisen fuldt fra. Momsen på driften kan ligeledes trækkes fuldt fra, også selv om du ikke udelukkende bruger varevognen erhvervsmæssigt.
Leje af varevogn er også fuldt ud fradragsberettiget, hvis du udelukkende bruger den til erhverv. Hvis du benytter en lejet varevogn delvis privat, kan du trække 1/3 af momsen fra.
Momsen på driften af lejet varevogn kan trækkes fuldt fra, også selv om varevognen ikke udelukkende bruges erhvervsmæssigt.
Ved salg af varevognen skal du betale moms af den fulde salgspris, når der ved købet er momsfradrag.
Varevogn over tre tons
Hvis du udelukkende bruger din varevogn erhvervsmæssigt, kan momsen af købsprisen, eventuel leje og driften trækkes fuldt fra. Hvis varevognen ikke udelukkende bruges erhvervsmæssigt, er der forholdsmæssig fradragsret for både køb, leje og drift.
Ved salg af varevognen, skal du betale moms af den fulde salgspris. Hvis du fik delvist fradrag ved købet, kan/skal der ske en regulering af købsmomsen ved et salg og beregnes moms af den fulde salgspris.
Jeg er blevet invalidepensionist pr. 31.12.2011. Der er nu begyndt at komme opgaver ind til mig på k ...
Jeg går med en ide om at opstarte noget haveservice/handymand. Jeg har arbejde på fuld tid til dagli ...
