To aktører i franchising
Franchising har to aktører: Franchisegiver og franchisetager. Begge skal kunne indordne sig, hvis samarbejdet skal blive en succes.
Franchising er mest udbredt inden for detailbranchen, men det er afgjort ikke kun inden for detailbranchen, at franchising er succesfuld. Mange af udfordringerne er de samme uanset branche og virksomhedstype.
Franchising har to aktører der i større eller mindre grad arbejder sammen:
- Franchisegiver - den person/virksomhed som ejer forretningskonceptet
- Franchisetager - den person som har købt sig adgang til forretningskonceptet.
Franchisegiver
Franchising indbefatter ikke blot, at andre får mulighed for at drage fordel af en allerede bevist succes. Der er en række yderligere faktorer, som bør tages i betragtning.
Mange franchisetagere har ikke erfaring med at drive en virksomhed, og de ved derfor ikke, hvordan de skal drive en af franchisegivers virksomheder. De kender ikke engang til de grundlæggende principper for at opstarte en virksomhed, herunder at finde lokaler og forhandle lejen - hvor skal det ligge, hvor meget skal der anvendes, og hvad er en fornuftig pris?
Det er derfor nødvendigt, at en franchisegiver rekrutterer de franchisetagere, der er egnede til hans særlige virksomhed, hjælper dem i gang med virksomheden og ser efter dem, når de er etablerede franchisetagere.
Forestil dig den type forretning, der appellerer til dig - hvad behøver du for at kunne drive en sådan forretning?
Vedligeholde succes
En af de processer en franchisegiver må tage i brug, er udvikling af eksisterende og mulige franchisetagere samt at etablere og fastholde dem i systemet. Franchisegiveren er derfor nødsaget til at gennemgå følgende:
- Etablere udvælgelsesprocedurer for franchisetagerne
- Oplære franchisetageren i at drive forretningen
- Give vedvarende støtte og stille en række serviceydelser til rådighed.
Franchisetager
En franchisetager må acceptere, at der er indbygget kontrol i systemet, som følger med de mange fordele. Denne kontrol skal afdække, om franchisetageren driver sin forretning ud fra den fremgangsmåde, som franchisegiveren fremlægger.
Dette er nødvendigt for at beskytte logo og forretningsnavn (mærket) og for at sikre, at kunderne opnår et ensartet serviceniveau, som gradvist er blevet forbundet med virksomheden, uanset hos hvilken franchisetager kunderne vælger at handle. Hvis du ikke kan acceptere at blive pålagt denne form for kontrol i din drift af virksomheden, er franchising ikke noget for dig.
