Funktionærloven i sin helhed
Prosa – ”Funktionærloven med kommentarer” (pdf)
UddannelsesGuiden.dk – ”Om arbejdsmarkedet”
Funktionærlov og kollektiv overenskomst
Ved ansættelser skal du være opmærksom på, om den ansatte er omfattet af funktionærloven og/eller en kollektiv overenskomst.
Hvis det er tilfældet, skal de ansættelsesvilkår, du aftaler med den ansatte, følge funktionærlovens og/eller overenskomstens bestemmelser.
Funktionærloven
I Funktionærlovens § 1 kan du se, hvilke grupper af ansatte loven omfatter:
- Handels- og kontormedhjælpere, der er beskæftiget ved køb/salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition
- Personer, der er beskæftiget med teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværksmæssig eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed
- Personer, hvis arbejde overvejende er af den ovenfor nævnte art
- Personer, hvis arbejde udelukkede eller i det væsentlige består i at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde
Over 8 timer
For at en ansat er omfattet af Funktionærloven, kræves det yderligere, at den pågældende er beskæftiget hos dig gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt og indtager en stilling, hvor hun/han er undergivet dine instruktioner (tjenesteforhold).
Ægtefælle
Har du en personlig ejet virksomhed, og har du indgået en lønaftale med din medarbejdende ægtefælle, vil hun/han ikke være omfattet af Funktionærloven. Hertil kræves et tjenesteforhold, og det er der ikke mellem ægtefæller. Arbejder din ægtefælle i dit ApS eller A/S, vil det blive vurderet fra sag til sag, om hun/han er omfattet af Funktionærloven.
Selv om du ansætter en person, som ikke er omfattet af Funktionærloven, kan du vælge at ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår.
Funktionærer - afskedigelse/opsigelse
Er en ansat funktionær, og ønsker du at opsige ham/hende, skal du huske, at han/hun som udgangspunkt har krav på at du følger de lovpligtige opsigelsesvarsler og opsigelsen skal være sagligt eller rimeligt begrundet.
Opsigelsesvarsel
Er en ansat funktionær har som udgangspunkt har krav på følgende opsigelsesvarsler:
| Opsigelsesvarsel: | Inden udgangen af en ansættelsesperiode på: |
|---|---|
| 1 måned | 5 måneder |
| 3 måneder | 2 år og 9 måneder |
| 4 måneder | 5 år og 8 måneder |
| 5 måneder | 8 år og 7 måneder |
| 6 måneder | herefter |
… til ophør ved en måneds udgang.
Prøvetid
Hvis du har indgået en aftale med en funktionær om, at arbejdet er af rent midlertidigt karakter, og ansættelsesforholdet højst varer 1 måned, så gælder kravet om 1 måneds varsel dog ikke. Har du ansat en funktionær på prøve, og varer ansættelsesforholdet højst 3 måneder, så kan du sige vedkommende op med 14 dages varsel til fratræden inden for 3 måneders perioden.
120 sygedage
Har en funktionær haft mere end 120 sygedage inden for en sammenhængende periode på 12 måneder, kan du sige den pågældende op med 1 måneds varsel - hvis det står i ansættelseskontrakten.
Sagligt begrundet
Enhver opsigelse skal meddeles skriftligt til funktionæren senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. En afskedigelse skal være sagligt eller rimeligt begrundet, og funktionæren har ret til at få oplyst årsagen til afskedigelsen skriftligt.
Funktionær siger op
En funktionær skal som hovedregel sige sit ansættelsesforhold op med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er tale om midlertidig ansættelse eller ansættelse på prøve (jf. ovenfor). I ansættelseskontrakten kan det dog aftales, at en funktionær har et længere opsigelsesvarsel, hvis opsigelsesvarslet fra din side forlænges tilsvarende.
Ikke-funktionærer - afskedigelse/opsigelse
Er en ansat ikke omfattet af Funktionærloven, og ønsker du at opsige ham/hende, skal du gøre det med et varsel, som fremgår af en eventuelt gældende kollektiv overenskomst.
Hvis den ansatte hverken er omfattet af Funktionærloven eller kollektiv overenskomst, skal du opsige med et varsel, der er rimeligt eller passende inden for det pågældende arbejdsområde.
En ansat, der ikke er omfattet af Funktionærloven eller kollektiv overenskomst, skal sige op med et rimeligt eller passende varsel.
Kollektive overenskomster
Ved en kollektiv overenskomst forstår man en aftale, der indgås mellem en organisation af lønmodtagere på den ene side og en organisation af arbejdsgivere eller en enkelt arbejdsgiver/virksomhed på den anden side.
Overenskomsten beskriver blandt andet løn og andre arbejdsvilkår, der skal gælde i forholdet mellem en ansat og en arbejdsgiver, der er omfattet af overenskomsten.
Eksempler
Eksempler på kollektive overenskomster er Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst indgået mellem CO-industri og Dansk Industri.
Se overenskomsterne
Hej Et af mine projektet vedrører udvikling og lancering af en app til fysisk træning sammen med bør ...
Hej, mit spørgsmål går på om der er en standard formular til en fortrolighedskontrakt, som bestyrels ...
