Brasilien: Sprudlende optimisme og selvtillid
Brasilianerne har altid haft ry for at være et glad folkefærd, men i disse år er der ekstra grund til glæden i landet. Flere års fornuftig økonomisk politik har gjort Brasilien til et af verdens førende udviklingslande, præsidenten er populær og landets politiske indflydelse og anerkendelse vokser. Dette ses også ved landets tildeling af både verdensmesterskaberne i fodbold i 2014 og OL i 2016.
Den økonomiske krise gled let henover Brasilien, der med en svagt negativ vækst i 2009 på -0,2 pct. allerede forventes at være tilbage med høje vækstrater i 2010. Produktionsvæk-sten i 2010 forventes således at være på 5,5 pct., svarende til vækstraterne før krisen ram-te. Til sammenligning oplevede EU-området en negativ vækst på -4,1 pct. i 2009, der i 2010 blot forventes at komme op på 0,9 pct.
Præsident Luiz Inácio Lula da Silva, i folke-munde mere ligefremt kaldet Lula, har igen-nem sine to perioder som præsident haft stort fokus på at skabe makroøkonomisk stabilitet og vækst, der dog er blevet koblet sammen med sociale programmer rettet mod blandt andet børnefamilier og udryddelse af fattig-dom. Under præsidentens centrum-venstre ledelse er den offentlige gæld faldet jævnt frem til 2008, men dog steget en anelse igen under krisen i 2009. Ligeledes er udlandsgæl-den nedbragt betydeligt, men forværrede vil-kår for handel forventes at give nedgang i handelsbalanceoverskuddet i 2010 og under-skud i 2011. Dette vil medføre lidt lavere økonomiske vækstrater, men produktivitets-vækst, en stigende arbejdsstyrke, vækst i real-løn og kreditter forventes at styrke væksten.
Internationalt har Brasilien markeret sig stær-kere de senere år. Dette ses såvel i klimafor-handlingerne, som i Verdenshandelsorganisa-tionens forhandlinger om handelsliberalise-ring, hvor Brasilien er blevet en stærk stemme for udviklingslandene. Ligeledes er Brasilien i 2010-2011 medlem af FN’s Sikkerhedsråd – en plads som landet arbejder for, at få tildelt permanent. Endelig skal landet både afholde VM i 2014 og OL i 2016. Disse begivenheder kan fungere som katalysatorer for yderligere infrastrukturprojekter i landet og til at fremvi-se det nye og moderne Brasilien frem for re-sten af verden.
Optimismen og selvtilliden sprudler, og Lulas parti står godt til at sikre sig en tredje præsi-dentperiode ved præsidentvalget i oktober. Lula kan dog ikke selv genopstille. Hans aflø-ser bliver muligvis hans eget partis Dilma Rousseff. Uanset hvem der vinder valget, forventes der ikke radikale ændringer i den førte økonomiske politik, om end oppositionens kandidat José Serra antageligt vil åbne mere op for private aktører i producerende sektorer.
Det brasilianske parlament er fragmenteret og begge kandidater ville blive nødt til at basere deres regering på flere partier. Dette vil gøre det svært at gennemføre strukturelle reformer, som er nødvendige for at løfte væksten yder-ligere. Samtidig er Brasilien fortsat plaget af korruption og landets placering på listen over lethed ved at gøre forretning for udenlandske virksomheder er de senere år faldet til en 129. plads.
Den økonomiske vækst har givet udslag i en hastigt voksende købekraft hos den brasilian-ske middelklasse, der på få år er vokset fra 64 til 90 mio. borgere. Brasilien er dermed et særdeles interessant marked for danske eks-portører. Fra 2004 til 2008 voksede den dan-ske eksport til landet således med 105 pct.
Danske virksomheder:
Der er i Brasilien etableret ca. 75 danske dat-terselskaber, primært i delstaterne São Paulo og - i mindre grad - Rio de Janeiro. Grundet de seneste års gunstige økonomiske udvikling og de særdeles lyse fremtidsperspektiver har denne tendens været opadgående de senere år. Flere og flere danske virksomheder definerer Brasilien som en vigtig brik i deres globaliseringsbestræbelser. Det bemærkes, at flere danske virksomheder benytter den inkubator facilitet, der er oprettet i tilknytning til generalkonsulatet i São Paulo som deres opstartsplatform.
Brancher:
Brasilien er midt i en industrialise-ringsproces, der har til formål at udvikle lan-det fra hovedsageligt at være leverandør af råstoffer og halvfabrikata til i højere grad at være leverandører af forarbejdede varer. Den danske ambassade i Brasilia vurderer følgende brancher som værende aktuelle vækstområder på det brasilianske marked:
• Maskiner & udstyr til industri
• Kemiske materialer & produkter
• Maskiner og udstyr til fødevarepro-duktion og agroindustri
• Olie- og gassektoren
• Sundhed og medico
• Detailhandel
• Bygge- og anlægssektoren
Takt og tone:
Den brasilianske kultur og etik minder på mange måder om den sydeuropæi-ske. Erhvervslivet er meget hierarkisk opbyg-get og domineret af mænd. Frokost- og mid-dagsarrangementer er med til at bygge et tæt forhold til ens forretningsforbindelser, men der tales sjældent om personlige ting. Møder begynder og ender med small-talk, og det anses for fornærmende hvis et møde forlades umiddelbart efter dets afslutning. Brasilianske forretningsfolk sætter pris på at man er forbe-redt, effektiv, og fleksibel.
Kontortider:
Brasilianerne har en arbejdsuge på 44 timer, men de fleste virksomheder ar-bejde otte timer om dagen. Normale åbnings-tider er fra kl. 9 til 17 eller senere med en ti-mes frokostpause.
Kilde: Cheføkonom Jacob Warburg, Eksportrådet, Ambassaden i Brasilia og Generalkonsulatet i São Paulo i Brasilien.
Læs mere på: www.ambbrasilia.um.dk, www.eksportraadet.dk
Læs artiklen i sin helhed med grafik – bragt i Morgenavisen Jyllandsposten den 29-04.2010 under download til højre