Europæiske Energiselskaber
Fælles for de europæiske energiselskaber er, at de står over for at skulle investere betydelige beløb i rådgivningsydelser og ny teknologi i de kommende år. Investeringsbehovet er affødt af behovet for at leve op til EU’s politiske målsætninger, behovet for at sikre stabil energiforsyning til kunderne og behovet for at kunne holde stand i den internationale konkurrence i takt med liberaliseringen af EU’s energimarked.
Karakteristisk for den danske energibranche er, at en stor del af virksomhederne besidder kompetencer og udbyder produkter og ydelser, der matcher netop de investeringsbehov, som energiselskaberne står over for.
I forbindelse med det danske værtskab for COP15 lykkedes det at skabe stor international opmærksomhed om danske virksomheders kompetencer på energi- og klimaområdet, og et stort antal energiselskaber valgte at besøge Danmark. I fleste tilfælde var energiselskaberne repræsenteret på højt organisatorisk niveau, og de tilbragte hver især typisk 1-2 dage i Danmark med besøg hos virksomheder, videninstitutioner, myndigheder og med inspektion af klimavenlige energiinstallationer i fuld skala.
For at udnytte det momentum som er skabt bedst muligt, igangsætter DI i samarbejde med DI-Energibranchen og Danmarks Eksportråd et program rettet mod at skabe direkte forretningsdialog mellem danske leverandører af teknologi og viden på energiområdet og udvalgte europæiske energiselskaber.
Målet med programmet er i løbet af 18 måneder at gennemføre 3-6 kontaktmøder mellem danske virksomheder og energiselskaber i henholdsvis Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Frankrig og Italien. Der sigtes efter en mødeform hvor de danske virksomhedsrepræsentanter hver især mødes 1:1 med relevante beslutningstagere i energiselskaberne for at gennemføre en indledende forretningsdialog.
Som deltager i seminaret vil du få:
- Indblik i de energipolitiske rammevilkår og ambitioner i hvert af de 6 lande.
- Introduktion til de energiselskaber som programindsatsen i første omgang rettes mod.
- Mulighed for på kort sigt at blive introduceret til den franske energigigant EDF.
Program
12.00 Registrering samt servering af sandwich
13.00 Velkomst og introduktion til program
Jens Holst-Nielsen, chefkonsulent, DI
13.10 FRANKRIG
Introduktion til markedetfor energiteknologi og viden med fokus på EDF
Ann Bouisset, eksportrådgiver, den danske ambassade i Paris
13.40 POLEN
Introduktion til markedet for energiteknologi og viden med fokus på energigruppen Tauron
Allan Mortensen, sektorekspert, den danske ambassade i Warszawa
14.10 Kaffepause
14.40 NORGE
Introduktion til markedet for energiteknologi og viden med fokus på Statkraft
Henrik Visby, sektorekspert, den danske ambassade i Oslo
15.10 SVERIGE
Introduktion til markedet for energiteknologi og viden med fokus på Vattenfall
Thomas Rizk, leder af handelsafdelingen, den danske ambassade i Stokholm
15.40 ITALIEN
Introduktion til markedet for energiteknologi og viden med fokus på ENI og ENEL
Morten Kildahl Sørensen, sektorekspert, den danske ambassade i Rom
16.10 Afslutning af seminar