Et lyssky tilbud
Med hastige vækstrater og stigende købekraft er BRIK-landene attraktive markeder for danske virksomheder. Men det er også her, at sandsynligheden for ufine tilbud er størst.
Virksomheder, der opererer internationalt, har brug for licenser, tilladelser og toldpapirer for at få adgang til nye markeder. Alt sammen noget de er berettiget til at få. Men i store dele af verden følger der ofte krav om ekstra penge eller ydelser med for at få det nødvendige papirarbejde i orden.
Løftet om guldrandede kontrakter er nok fristende, men det er en dyr pris at betale, når korthuset falder sammen. Det måtte den tyske industrigigant Siemens A/S sande, da de i 2008 betalte 2,5 milliarder euro til de tyske og amerikanske myndigheder på grund af virksomhedens omfattende brug af korruption.
– Efter forliget med myndighederne indførte Siemens en anti-korruptionspolitik, der i dag fungerer som forbillede for kunder, leverandører og andre virksomheder. Den sendte på to år Siemens fra bund til top på Dow Jones’ Sustainability Index, fortæller Finn Baagøe Hansen, Regional Compliance Officer i Siemens og fortsætter:
- Politikken fungerer i tre søjler, en forebyggelsessøjle, en overvågningssøjle og en konsekvenssøjle, der sikrer, at Siemens ikke bliver involveret i flere korruptionssager.
Flere søger rådgivning
I takt med, at danske virksomheder orienterer sig globalt, modtager DI et stigende antal henvendelser fra virksomheder, der har brug for rådgivning om korruption. Oftest er det spørgsmål, hvor virksomheden skal have afklaret, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er. Henvendelserne kan også være om konkrete uopfordrede tilbud om korruption, hvor virksomheden ved at betale 20 procent får tilbudt en millionkontrakt.
Virksomhederne kan selv gøre meget for at minimere risikoen for at blive udsat for korruption. Ifølge konsulent Christine Jøker Lohmann, DI, er et af de vigtigste skridt at tage, at indføre en anti-korruptionspolitik, som Siemens’. Den skal bruges aktivt i forhold til leverandører, partnere og kunder. Men virksomhederne skal også forholde sig til tidsfaktoren, og så skal de fokusere på at få de rigtige kontakter.
– Virksomhederne skal tænke risikoen for korruption ind, når de opererer på internationale markeder. De skal have tid til, at alting tager længere tid at få gjort på udenlandske markeder. Jo mere travlt virksomheder har, jo mere sårbare er de overfor korruption. Og så skal de indgå partnerskaber med andre virksomheder, ambassader og med DI’s søsterorganisationer. På den måde får man power i ryggen, og det giver mere sikkerhed på usikre markeder, siger Christine Jøker Lohmann.
