Den indiske marineindustri viser ansigt på verdensplan
Tidens største skibsbygningsnationer er uden tvivl Kina og Sydkorea. Men de virksomheder der inden for de kommende år overser den indiske marineindustri risikerer at gå glip af opbygning af dens globale konkurrenceevne. En dansk direktør i Indien forklarer hvordan det kan gøres.
Indien er måske ikke det første valg for danske virksomheder inden for marinindustrien på udkig efter nye markeder. Tidens førende skibsbygningsnationer som Kina og Sydkorea har i mange år været de foretrukne markeder for udenlandske aktører. Den indiske marinesektor har dog allerede fået opmærksomhed fra virksomheder, som søger nye afkastmuligheder og salgskanaler. Anders N. Jensen, direktør for MAN Diesel India, producenter af dieselmotorer til marinebrug, forklarer udviklingen.
Mere end lave lønninger
- Kun få virksomheder har endnu indset, at aktiviteter i Indien kan forstærke ens globale konkurrenceevne, siger Anders. N. Jensen.
Med veluddannet arbejdskraft og en europæisk arbejdsmentalitet, handler Indien ikke kun om outsourcing til lave lønninger. Medarbejderomkostninger er lavere i end i Sydkorea, men mængden af velkvalificerede ingeniører må ikke negligeres. MAN Diesel har som en af de første i deres industri, etableret sourcing og ingeniørfaciliteter, hvor ti lokale ingeniører er ansat til at producere kvalitetskomponenter. Disse bliver brugt lokalt af Indiens søværn, men også sendt videre til kunder i hele verden.
Stabil og sikker udvikling i Indien
Udvikling i Indiens marinesektor er anderledes end i Kina. Efterspørgsel efter tunge shipping opgaver stiger i takt med store projekter der opgraderer Indiens infrastruktur. Det lægger pres på offshoreaktiviteter. Desuden er udviklingen af tørlastskibe stigende i Indien i forhold til Kina, også på trods af den globale økonomiske krise. Anders N. Jensen forklarer hvorfor marineindustrien har været bedre til at komme sig efter krisen i Indien.
– Udviklingen af Indiens marineindustri sker i et langsommere tempo end i Kina, men den er stabil og sikker, mener Anders N. J
Overordnede økonomisk stabilitet, samt Indiens høje indlæringskapacitet betyder, at landet snart vil kunne bygge alt selv, lige fra små kystbåde til store coastere.
Danskerne i Mumbai
Flere dansker virksomheder har fået øje på Indiens marineindustri. I lokaliseringsprocessen har både SELCO A/S og Viking Life Saving Equipment valgt DI’s kontor i Mumbai til at intensivere deres aktiviteter i Indien. Mumbai er et naturligt valg for udenlandske virksomheder inden for marineindustrien, der ønsker at være tæt på de vigtigste beslutningstagere samt at holde styr på driftsomkostninger. Og valget har vist til at være det rette. Jens Hammer Sørensen, direktør for SELCO, har fortalt at årsbudget har overgået forventninger og de har allerede justeret forekastet for året.