Energistyrelsen deltog i regional enerikonference i Beograd
Fremtiden for danske virksomheder i energi- og miljøbranchen ser lys ud i Serbien.
Der er allerede et stort marked, og det ventes at vokse i fremtiden. Det eneste spørgsmål er hvornår væksten begynder. Energistyrelsen deltog i den 4. regionale konference om energi og klima i Beograd i Serbien, 19. Maj. Konferencens mål var at præsentere klimarelaterede projekter i området såvel som at udveksle erfaringer indenfor energieffektivitet og vedvarende energi. Danmarks deltagelse er et udtryk for øget samarbejde på klimaområdet mellem Danmark og Serbien.
Klima- og energikonferencen var endnu et tegn på, at vedvarende energi og energieffektivitet er øverst på den serbiske dagsorden, og det fremgik, at der er store investeringsplaner.
Ifølge den serbiske Energiminister vil der blive investeret mere end 10 mia. Euro i at forbedre den serbiske energiproduktion. Størstedelen af pengene vil blive investeret i rehabilitering af eksisterende kulkraftværker og opførsel af to nye kulkraftværker. Desuden vil der blive øget fokus på forbedring af rammebetingelser for udenlandske investorer i den grønne sektor.
Serbien ligger helt i bund mht energieffektivitet – ikke kun i regionen, men i hele Østeuropa. Dette er et område der kræver stor fokus, og Energiministeriet og Miljøministeriet har allerede introduceret nye byggeregulativer og er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at udvide fjernvarmenetværket ved at opføre små decentral systemer.
Konferencen gjorde det også tydeligt, at finansieringen er en afgørende udfordring. Både EBRD og IFC udtrykte deres interesse i at deltage i energiprojekterne. Men så længe energipriserne holdes kunstigt lave vil udviklingen være relativt langsom.