Cases

Sunmark A/S er en førende virksomhed inden for udnyttelse af solvarme. I 2003 begyndte Sunmark A/S produktion i Vietnam. Det har været en stor succes og stigende salg og efterspørgsel på store solvarmeanlæg betyder, at det er nødvendigt for Sunmark A/S at udvide kapaciteten. Derfor har Sunmark etableret en ny fabrik, der  tredobler virksomhedens produktionskapacitet.

Udvidelsen sker ved etableringen af en ny fabrik i Binh Doung, en times kørsel nordvest fra Ho Chi Minh City i Vietnam. I dag beskæftiger virksomheden 49 medarbejdere, og det forventes, at der skal ansættes yderligere 50 medarbejdere, når fabrikken er færdig. Med den nye fabrik udvides produktionskapaciteten fra 80.000 m2 til 250.000 m2.

Effektiv energi, der betaler sig
Sunmarks solvarmepaneler er blandt de mest effektive på markedet og producerer energi stort set uden at udlede CO2. Samtidig betyder brugen af solenergi, at der ikke løbende er omkostninger til transport af energiressourcer. En investering i solvarme kan tilbagebetales på 2-3 år i Vietnam, mens tilbagebetalingstiden i Danmark er på 8-10 år.    

- Når et anlæg er betalt tilbage, kan det sikre stabile priser i næsten 20 år og dermed - i modsætning til fossile brændstoffer - sikre forbrugerne mod generelt stigende priser og store prisudsving, siger direktør i Sunmark A/S, Hans Grydehøj.

Det har ikke mindst stor betydning i udviklingslandene, hvor adgangen til en stabil og billig energi er afgørende for den økonomiske udvikling. Samtidig har opstillingen af solvarmeanlæg en stor positiv klimaeffekt.

IFU med fra start
Da Sunmark i 2003 etablerede den første fabrik i Vietnam, bidrog IFU med rådgivning og aktiekapital. Pga. det store potentiale i solvarme, medfinansierer IFU nu udvidelsen med et lån på 8 millioner kr.

- Det har været meget spændende at bidrage til etableringen og udviklingen i Sunmark A/S. Det viser, at der er gode muligheder for danske virksomheder i udviklingslandene, og at selv mindre virksomheder kan få succes med det rigtige koncept og troen på, at det nok skal lykkes, siger Anders Paludan-Müller, senior investeringsrådgiver i IFU.

- Men i langt de fleste tilfælde tager det væsentligt længere tid at etablere sig i et udviklingsland, end man umiddelbart tror. Og det salg, man havde regnet med skulle komme ret tidligt i forløbet, kommer typiske senere, end man havde forventet. Derfor skal virksomhederne have en god forretningsplan, en stor portion tålmodighed og forholdsvis solid finansiel styrke, inden de går i gang. Det har også været tilfældet med Sunmark, men nu høster de så også virkelig frugterne af den gode forberedelse og den store indsats, siger Anders Paludan-Müller.   

Carlsberg og den vietnamesiske ølproducent Habeco har igangsat etableringen af et helt nyt bryggeri i det sydlige Vietnam. Bryggeriet ”The Hanoi-Vung Tau Brewery” opføres cirka 70 kilometer uden for Ho Chi Minh City og skal producere 500.000 HL øl pr år, når det står helt færdigt. I en eventuel anden fase kan produktionskapaciteten fordobles.

Styrker markedspositionen

Carlsberg og Habeco står stærkt i det nordlige Vietnam, og ambitionen er, at det nye bryggeri skal bidrage til at øge markedsandelen i det sydlige Vietnam for de to virksomheder, der producerer både det traditionelle Carlsberg og Hanoi Beer.

- Det er et vigtigt skridt i vores strategi for at etablere en stærk position i det sydlige Vietnam med vores to brands Hanoi Beer og Carlsberg som flagskibe. Med det nye bryggeri under opførelse vil vi snart have en kapacitet, der er på linje med vores ambitiøse planer i det sydlige Vietnam, siger direktøren for Hanoi-Vung Tau Brewery, Denis Pons de Vier.

Gevinst for samfundet

Bryggeriet skal efter planen stå færdigt i 2010 og vil, når det sættes i drift, sikre omkring 250 nye direkte lokale job.

- Det er en interessant investering, der har et godt udviklingspotentiale og vil blive en stor gevinst for det vietnamesiske samfund, både fordi det skaber nye lokale job, og fordi der sker en del teknologioverførsel i forbindelse med såvel opførelsen som driften af det nye bryggeri. Dertil kommer, at bryggeriet vil bidrage til øgede skatteindtægter via de relativt høje afgifter på øl, siger afdelingschef i IFU Peter Schwalbe.

God hjælp til opstart af produktion i Tanzania 

Efter at have skrevet sit juridiske speciale ved Tanzanias handelsret, kunne danske Iver Rosenkrantz tydeligt se potentialerne i at skabe en virksomhed i landet, og den idé viste sig at bære frugt. Han startede derfor virksomheden Kibotrade Textiles sammen med Bo Raahauge Rasmussen, der er cand.polit. Gennem det verdenskendte danske tøjfirma Samsøe Samsøe sælger virksomheden i dag T-shirts, som er produceret i Dar Es Salaam i Tanzania. Produktionen sker i samarbejdet med en lokal partner, der har et solidt kendskab til de forretningsmæssige forhold i Tanzania. Iver Rosenkrantz er administrerende direktør for virksomheden, der månedligt producerer 20-25.000 T-shirts, der sælges i Europa.

Bistand til etableringen

Finansieringen af Kibotrade Textiles’ fabrik og produktionsudstyr er dels sket med økonomisk støtte fra Danidas B2B-midler, der er anvendt til indkøb af udstyr og uddannelse af de lokale medarbejdere. Derudover har virksomheden fået et lån fra IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, der er anvendt til finansiering af produktionsfaciliteterne. IFU har også kunne bistå virksomheden med kontakter til myndighederne, fx i forbindelse med de vanskeligheder Kibotrade Textiles har oplevet med at få sendt sine varer af sted fra havnen.

Bæredygtige ambitioner

Grundtanken med Kibotrade Textiles er at vise verden, at kvalitetsprodukter, fremstillet under ordentlige arbejdsvilkår, sagtens kan blive produceret i Afrika – et kontinent, der ellers traditionelt ikke er genstand for særligt mange udenlandske investeringer. Iver Rosenkrantz er af den overbevisning, at bæredygtige businessløsninger kan udvikle et fattigt land lige så meget som ulandsbistand fra de store nødhjælpsorganisationer. Men han fortæller samtidig, at tanken om afrikanske investeringer er meget nyt for de fleste investorer.

”Folk bliver almindeligvis meget overraskede over at høre, at produkter af en sådan kvalitet med fordel kan blive produceret i Afrika – det er jo traditionelt Sydøstasien, der sidder på det marked,” udtaler Iver Rosenkrantz.

Men det kan det. Og det i en sådan grad, at Kibotrade Textiles om kort tid vil opnå det eftertragtede SA8000- certificate of Fairtrade, der påviser en virksomheds høje standard på arbejdsforhold, sikkerhed og miljømæssig ansvarlighed. Udover det tilbydes de ansatte syersker, hvoraf omkring to tredjedele er kvinder, også efteruddannelse og kurser i engelsk. Med indførelsen af disse arbejdsforhold håber Kibotrade Textiles, at de kan blive rollemodeller for de lokalt ejede virksomheder i landet.

Investér med hjertet

Vejen til succesen i Tanzania har ikke været uden sten, og Iver Rosenkrantz understreger, at ønsket om at skabe udvikling i Afrika, er et væsentlig argument for virksomhedens valg af Tanzania som produktionssted.

”Vi har haft flere logistiske problemer i landet. Eksempelvis er havnen, hvorfra vi eksporterer vores tøj til Europa, præget af et tungt bureaukrati, der sænker vores arbejdsgange. Så det har selvfølgelig været en udfordring for os,” siger Iver Rosenkrantz, som påpeger, at det generelt stadig er lettere at få sine varer produceret i Asien. Til gengæld er der nogle væsentlige fordele forbundet med produktionen i Tanzania. Bl.a. betaler man ikke told på varer, produceret i Tanzania ved import til EU. Det harværet væsentligt for Kibotrade Textiles’ danske kunder. Samtidig kan man med sine afrikanske investeringer virkelig gøre en forskel for et kontinent, der på flere områder er hægtet af den globale økonomiske samhandel.

”Det handler ganske enkelt om, at vi med Kibotrade Textiles laver et stykke profit- og businessorienteret udviklingsarbejde, hvor investeringen ligeså meget er foretaget med hjertet som med hjernen,” slutter Iver Rosenkrantz.

Fakta

Kibotrade Textiles har modtaget ca. 5 millioner kr. igennem B2B-midlerne. Pengene er anvendt til investering i produktionsudstyr og uddannelse af de lokale medarbejdere.

Kibotrade Textiles har gennem IFU fået et lån på 1 million kroner.

Tidligere måtte østafrikanske kvinder købe deres kyllinger hele. De var ofte levende, og kvinderne brugte timer på at tilberede dem. Flere og flere kvinder kommer i disse år ud på arbejdsmarkedet. De efterspørger fødevarer, der kan tilberedes hurtigt. Det har de nu mulighed for takket være nordjysk ekspertise. Agro Business Development (ABD) fra Vrå har igennem de seneste fire år haft succes med at producere grydeklare kyllinger i Østafrika.

Som noget nyt på dette marked sælges kødet i mindre dele. Så kan østafrikanske familier spare tid ved at købe bryst, vinger og lår på samme måde, som vi kender det i Danmark. Desuden fryses kødet ned, så det kan transporteres over lange afstande. Det har betydet, at ABD - i samarbejde med den lokale partner Bright Farmers Holding – nu eksporterer kyllinger til forbrugere i Tanzania, Uganda og Sudan.

”Kyllingekød indgår i de fleste traditionelle retter, så der er rigtig stor efterspørgsel. Med de nye hønsehuse, der er bygget efter dansk model, har vi mulighed for at give vores dyr de bedst mulige vækstbetingelser”, forklarer Ivan Beling, som er direktør på ABD’s tanzanianske kyllingefarm ved Dar es Salaam. Farmen producerer hver 45. dag omkring 80.000 kyllinger.

Men ambitionerne for projektet stopper ikke her. ABD har planer om at udvide markedsandelen yderligere. ”Vi undersøger nu mulighederne for at sælge f.eks. hals og indmad særskilt. Prisen på disse dele er lavere, hvorved de fattigste forbrugere får bedre råd til kød”, fortæller Ivan Beling.

Projektet har fået økonomisk støtte igennem B2B. IFU har ydet et lån til den lokale virksomhed og sidder i bestyrelsen for derigennem at bistå projektet. Sammen med rådgivning fra ambassaderne har det lettet bestræbelserne på at finde fodfæste på det østafrikanske marked.

Fra plantage til big business

Hvad hjælper en sund fødevareproduktion og internationale ambitioner, hvis man mangler know-how omkring effektivisering og eksportmuligheder? Tit kan driftige og innovative afrikanske landmænd drage stor nytte af deres danske kollegers erfaringer. Selvom der er stor forskel på jord, afgrøder og klima, kan landmændene stadig få professionel glæde af hinanden.

Det kan Thorkild Juul fra Rugballegård vest for Fredericia skrive under på. I det seneste halve år har han med støtte og rådgivning fra B2B arbejdet sammen med mozambikanske Maria Helena Salomao Bule om at forbedre dyrknings- og afsætningsmulighederne på hendes gård, der producerer ananas, cashewnødder og appelsiner.

”Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan redde verden, men jeg kan være med til at gøre landbrugsforholdene væsentligt bedre hernede. Og det har været en stor oplevelse at gøre en forskel igennem en fælles investering”, forklarer Thorkild Juul.

Også Maria Helena Salomao Bule venter sig meget af samarbejdet. Hun er begejstret for sin danske mentor.”Thorkild hjælper mig med at omlægge til moderne og eksportorienteret business. Han ved ikke meget om cashewnødder, men han ved, hvordan man giver afgrøder de bedst mulige vækstbetingelser Desuden har han stor teknisk og forretningsmæssig erfaring”, fortæller hun.

Samarbejdet har givet hende mere blod på tanden. ”Jeg vil producere min egen juice og marmelade. Forarbejdede varer giver bedre profit og skaber arbejdsplader i området. De danske landmænd har givet mig troen på, at jeg kan realisere den drøm”, fastslår den kvindelige farmer med de store ambitioner.

Bæredygtige siloer

Før i tiden blev de egyptiske afgrøder opbevaret i sække direkte på jorden under åben himmel. Dermed var ørkenlandets sparsomme fødevareressourcer prisgivet rotter, fordærvelse og pesticider. Takket være et storstilet dansk kornsiloprojekt vil en langt større del af afgrøderne nu ende på de egyptiske spiseborde.

Siden 2006 har den Thy-baserede virksomhed Cimbria Unigrain (CU) opført topmoderne siloer i de fattige provinser El-Minya, Qena og Beni-Suif mellem Cairo og Luxor. Den samlede kapacitet er på 210.000 tons. Det har givet både afgrøder og de lokale landmænd meget bedre vilkår, eftersom teknik nu erstatter muskelkraft, når de mere end 100 kilo tunge sække skal slæbes.

”Fødevarekrisen har med al tydelighed fortalt os, at madvarer mange steder er en mangel. Derfor er det vigtigt at udnytte ressourcerne så effektivt som muligt”, fortæller seniorsalgschef Henning Roslev Bukh fra CU. Han mener, at effektivisering og teknologi kan reducere meget spild i Afrikas fødevareproduktion og dermed skabe langt mere mad.

”Afrika er fuld af arbejdskraft, og mange danske virksomheder ligger inde med yderst velegnet ekspertviden om effektiv fødevareproduktion. Så der er gode muligheder på kontinentet”, fastslår Henning Roslev Bukh.

De tre danske kornsiloer er en del af den egyptiske regerings plan for opbygning af et netværk af siloterminaler. Planen skal sikre en hensigtsmæssig lagring og distribution af hvede og majs, de vigtigste ingredienser i det traditionelle balady-brød, der er landets vigtigste næringskilde.

De egyptiske siloprojekter er støttet gennem blandede kreditter.

”Vi rystede en del på hænderne”, husker salgsdirektør Henning Bukh fra Cimbria Unigrain.

Virksomheden havde længe forhandlet med den store ukrainske Myronivsky Hliboproduct om at levere tørrings- og sorteringsanlæg til majs og solsikkefrø, men et konkurrerende selskab fra Tyskland stod klar til at snuppe den store ordre.

”Vi hev fat i EKF, og da vi fortalte dem om det garantitilbud, som tyskerne kunne tilbyde, fik vi lavet en aftale, der mere end matchede det”, siger han.

EKF lavede en garanti for Myronivskys banklån, hvilket reelt betød, at den pris, som ukrainerne skulle betale for Cimbrias produkter faldt med 6 til 10 procent.

”Så vi fik ordren. Det var helt sikkert ikke sket, hvis EKF ikke havde stillet garantien”, siger Henning Bukh.

Hurtig behandling

”Det var på et hængende hår, at vi fik hevet den hjem, og vores succes skyldtes også, at EKF var hurtigere til at få tilbuddet klar end vores konkurrenters finansieringsfolk”, vurderer salgsdirektøren, der siden den første handel har nydt godt af endnu en stor garantiaftale mellem EKF og ukrainerne. 

Foto:Cimbria

”Hvis vi skulle finansiere alle vores satsninger alene, ville vi ikke kunne prioritere alle de steder, der er behov for. Vi ville simpelthen blive nødt til at sige nej til noget, der kunne blive en god forretning”, siger Michael Fossing, ejer og direktør i DCS Group.

Virksomheden har specialiseret sig i at lave fleksible midlertidige lejrboliger til militære og civile kunder i eksempelvis byggebranchen og havde set logistiske og økonomiske fordele ved at etablere en fabrik i Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater. Det skulle ske sammen med en slovensk partner, og her var finansieringen meget central.

Et spørgsmål om likviditet

”Vi har ikke selv likviditet i den størrelsesorden, og uden en garanti fra EKF, ville banken ikke have lånt os pengene. Den viden, indsigt og energi, vi oplevede fra EKF's side, var en afgørende årsag til at finansieringen og dermed opførelsen af fabrikken kunne lade sig gøre”, siger Michael Fossing.

Tiden er vigtig

DCS Group kendte EKF fra tidligere projekter og havde tillid til, at finansieringen ville komme i mål til tiden.

”Tiden var vigtig for de potentielle kunder, der stod klar med ordrer. Derfor skulle vi i gang så hurtigt som muligt, og derfor betød det meget, at finansieringen blev gennemført hurtigt og smidigt. Og det blev den”, siger han.

”Helt fra begyndelsen kørte vi parløb med EKF”, siger Tine Kokfelt, general manager i FLSmidth.

”De fungerede som en god støtte til kundemøder og igennem hele processen”, forklarer hun.

Projektet gjaldt en kontrakt på 1,2 mia. kroner, hvor FLSmidth skulle levere maskiner og udstyr til en komplet moderne fabrik til Ruslands førende cementproducent, Eurocement.

Det bedste grundlag

Og i et land, hvor bankerne ikke er meget for lange finansieringer, bliver den udenlandske finansiering en meget vigtig brik.

”Fordi EKF var med helt fra start, havde vi det bedste grundlag for hurtigt at få defineret, hvad der skulle til for at få projektet på skinner og få skruet finansieringen sammen. På den måde fik vi åbnet døren til et helt nyt og stort marked, der også har kastet flere ordrer af sig siden”, siger Tine Kokfelt.

En ekstra garanti

EKF stillede med en køberkreditgaranti for 95 procent af Eurocements banklån i en fransk bank, men dermed var det ikke gjort. Fordi pengene kom fra udlandet, skulle de ifølge russisk lov ind omkring en russisk bankkonto, før de kunne komme videre til kunden.

”Det var endnu et risikomoment, som vi pludselig skulle forholde os til. Men her viste EKF igen sin fleksibilitet, og vi fik tilføjet en projektleverancegaranti, så vi kunne være sikre på at få betaling for vores maskiner, selvom pengene pludselig skulle forsvinde fra den russiske bank”, siger Tine Kokfelt.

Foto: FLS

”Man ved jo aldrig, hvad der kan ske”, siger projektleder Naceur Lini fra Kosan Crisplant.

Virksomheden indgik i 2007 kontrakt med det algierske selskab NAFTAL om at levere maskinudstyr til at fylde og håndtere gasflasker. Og selvom situationen i det nordafrikanske land virkede stabil, spøgte de mange terrorangreb, der havde præget Algeriet helt frem til 2002, stadig.

NAFTAL ønskede at udskifte deres udstyr på 16 anlæg over hele landet. En ordre på 170 millioner kroner.

Fleksibel dækning

”Vi havde vurderet, at vi ikke ville løbe nogen risiko, så vi kontaktede EKF for at få en risikovurdering af landets politiske situation. Efter kompetent rådgivning fik vi lavet en garanti, der præcist dækkede vores behov”, siger Naceur Lini.

Projektleverancegarantien for kommercielle og politiske risici omfattede blandt andet Kosan Crisplants udgifter til udstyr, materialer, ingeniørtimer og shippingomkostninger i projektets løbetid, men den fungerede som mere end bare en forsikring.

Bedre konkurrenceevne

”Garantien kan bruges i konkurrencen med andre leverandører, fordi den giver os endnu et element at forhandle med. Vi kan sige til kunden, at vi får lavet en garanti, og ofte vil den være både billigere og hurtigere at få hjem end den garantiaftale, de selv kan få lavet. Det var den i hvert fald i forbindelse med NAFTAL-handlen”, siger han.

”Med mange aktører, der på kort tid skulle blive enige om en finansieringsmodel, som aldrig var set før, var jeg alvorligt nervøs for, at det aldrig ville blive til noget”, siger Erik Sejersen, project finance manager ved Vestas.

Det spændende projekt med 10 stk. 3 MW vindmøller på Aruba i Det Caribiske Hav så ud til at smuldre, da den långivende belgiske bank pludselig lukkede lånekassen i over for det hollandske selskab, som ville købe Vestas vindmøller.

100 procents garanti - med hjælp

”Det var et vigtigt projekt for os med en vigtig kunde, så vi snakkede med vores egen bank, og den gik med til at yde lånet, hvis der ellers blev stillet 100 procents garanti. Men EKF garanterer typisk kun for mellem 30 og 80 procent af projektlånet i den slags sager”, forklarer Erik Sejersen og fortsætter:

”Når EKF alligevel gik med til at garantere 100 procent for lånet, var det fordi, vi samtidig fandt frem til, at den belgiske bank kunne stille en modgaranti på 30 procent. Og hvis det ikke var for en fantastiske fleksibilitet og velvilje blandt alle parter til hurtigt at få strikket en alternativ finansiering sammen, var projektet aldrig blevet til noget”.

Garanti endnu vigtigere nu

Også i fremtiden forudser Erik Sejersen, at projektfinansieringen bliver en helt central medspiller, når der skal sættes møller op. Specielt off-shoreprojekterne er nemlig så store, at mange kunder ikke vil kunne gennemføre dem uden en god lånefinansiering.

”Lånene bliver typisk givet med sikkerhed i projektets fremtidige indtjening, og uden eksempelvis EKF i ryggen, vil de fleste banker nok være mere end forsigtige med at åbne for kassen”, siger han.

Støtte til pilotfasen før etablering af virksomhed i Tanzania

Danske Supercard er allerede engageret i flere afrikanske lande, efter de for 10 år siden opbyggede en virksomhed, Margins ID Group, i Ghana. Virksomheden leverer og producerer ID-kort og hele integrationen til de bagvedliggende systemer. Kortene bruges typisk som bankkort, kørekort, sikkerhedskort, adgangskontrol osv.

Supercards tanke er at sprede konceptet fra Ghana til hele det afrikanske kontinent syd for Sahara. I den forbindelse har Supercard nu indledt et samarbejde med Datavision i Tanzania.

Uddannelsen er det første vigtige samarbejde med partneren

- Vi har fra Danida fået støtte til pilotfasen, hvor vi bl.a. har skullet identificere den lokale partner i Tanzania og efterfølgende gennemføre træning og uddannelse af de ansatte hos partneren. Dette forløb er i virkeligheden det første konkrete samarbejde, vi har med vores partner og derfor utrolig vigtigt at kunne gennemføre i den model, som Danida lægger op til. Det kræver, at træningen sker på basis af en detaljeret ’hvidbog’, som alle involverede har tiltrådt – og som vi altid kan ty til, hvis der opstår problemer undervejs. En enkelt gang – i et helt andet projekt - har vi oplevet at måtte opgive det videre samarbejde med en lokal partner under træningsforløbet, fordi det med afsæt i uddannelserne viste sig, at vi var for grundlæggende uenige om målet for virksomheden, fortæller direktør Peter Blom fra Supercard.

Vigtigt at have Danida ’i ryggen’

En del af finansieringen af virksomhedens opstart - opførelsen af fabriksbygningen og indkøb af de store Heidelberg-trykmaskiner - i alt omkring 20 millioner US dollar, sker gennem et lån på 1 million US dollar fra IFU.

- IFU er også med i vores bestyrelse og har i den sammenhæng bidraget med sine mangeårige erfaringer fra at have gjort forretninger i Afrika, sit netværk til lokale eksperter og viden om lokal lovgivning, skatteforhold osv., fortæller Peter Blom.

Samarbejdet med både IFU og Danida sikrer også Supercard en god ’rygdækning’.

- Selvom vi allerede har opereret på det afrikanske marked i mange år, er det alligevel en klar fordel for os at have Danida med i det nye projekt. Danida har et fantastisk ry i Afrika, hvor organisationen er kendt for at have opbygget skoler, sørget for drikkevandsboringer i landsbyerne osv. At have Danida med i vores projekt, gør os i stand til at låne lidt af det image, og giver os dermed en større tyngde og ’lødighed’, siger Peter Blom.

En fordel for landet på mange fronter

Kortproduktionen i Tanzania bliver bygget op i samarbejde med Margins ID Group’s fabrik i Ghana. Bl.a. er det medarbejdere herfra, der har uddannet de nye tanzanianske medarbejdere. Derudover håber Margins ID Group at kunne gentage succesen fra Ghana, hvis regeringen i Tanzania vælger at støtte arbejdet på samme måde.

- Afrika og Tanzania har brug for både viden, evner og teknologi for at kunne skabe gode jobs og få en øget indtjening. Vi håber derfor, at den tanzanianske regering - ligesom den ghanesiske - vil bidrage med projekter, så der bliver opbygget lokal kapacitet og skabt nye job, samtidig med at landet sparer penge, fordi der sker en mindre udførsel af udenlandsk valuta, siger Peter Blom.

Margin Groups forventer at kunne skabe op til 400 nye job med investeringen i Tanzania.

Fakta

Margins ID Group i Tanzania har modtaget ca. 750.000 kr. fra Danida i støtte til pilotfasen.

Margins ID Group har gennem IFU fået et lån på 1 million US dollar.

Turismen i det nordlige Vietnam er i udvikling og for Topas Ecolodge betyder det fremdrift og øget omsætning. Topas Ecolodge er et ressort beliggende i det nordlige Vietnam og er resultatet af et dansk-vietnamesisk samarbejde, der oprindeligt gik ud på at tilbyde miljørigtige trekkingture i Vietnam. Parterne, danske Topas og vietnamesiske Phu Thinh Co. Ltd., indgik samarbejdet i 1999.

Som følge af voldsom interesse for trekkingturene var projektet allerede i 2001 fuldt ud kommercielt bæredygtigt og giver i dag overskud. De positive resultater førte derfor hurtigt til udvidelse af projektet og åbningen af et fælles salgskontor i Hanoi. I 2003 blev samarbejdet yderligere konsolideret i form af et joint venture, ”Topas Ecolodge”, og i april 2005 åbnede Økolodgen. Det der tidligere var et enkeltmandsfirma tæller således i dag ikke færre end 60 fastansatte og 40 freelance medarbejdere, heraf 40 fastansatte i Topas Ecolodge og de resterende i Topas Adventure, der er selskabet bag trekkingturene. Cirka halvdelen af medarbejderne er etniske minoriteter fra lokalområdet, hvilket er yderst positivt, da de få virksomheder der ellers findes i området traditionelt er familiedrevne og sjældent skaber arbejdsplads for andre.

Topas Ecolodge er et mindre ressort, der bygger på princippet om at passe på naturen og de mennesker der bor i den. Der anvendes miljøvenlig teknologi og de 25 bungalows får lys og varme fra solceller og – paneler, ligesom der er implementeret et spildevandsanlæg for at undgå forurening. Økolodgen er stadig i opstartsfasen, men meget tyder på, at der også vil genereres overskud i ”Topas Ecolodge” inden for en overskuelig fremtid!

Danida har gennem Business-to-Business Programmet støttet samarbejdet fra starten. Således blev der ydet støtte til igangsættelsen blandt andet i form af træning til den lokale partner, lageropbygning samt træning af guider og bærere. Siden er samarbejdet blevet støttet under projektfasen, hvilket har indebåret fortsat træning af den vietnamesiske virksomheds medarbejdere i såvel forretningsanliggender og administration som kundehåndtering, booking og miljørigtig turisme. Endvidere trænes alle medarbejdere til at lære engelsk.

Udover støtten fra Danida blev Topas i 2004 bevilliget et lån af IFU, som blandt andet har muliggjort en opgradering af lodge-området samt køb af yderligere udstyr.

For at tilføre yderligere vækst til lokalområdet - og sikre kvalitetsprodukter til ressortets restaurant – har Økolodgen igangsat et mindre landbrugsprojekt, hvor lokale minoritetslandmænd trænes i at producere og sælge økologiske afgrøder m.m. Projektet er en succes, men har krævet og kræver fortsat tilvænning til økologiske metoder. Danidas støtte muliggør fortsat træning hertil.

Støtten fra Danida og IFU har ifølge direktøren fra Topas Vietnam, Jesper Kjeldsgaard, haft afgørende betydning. Sagt med direktørens egne ord : ”Enhver bank vil låne dig penge til at bygge et hotel på den sjællandske nordkyst, men når byggeriet foregår på en bakketop i noget af det yderste af Vietnam du overhovedet kan finde, står de ikke i kø! Uden Danida – der kunne se de mange sider af projektet eller IFU’s villighed til at dele risikoen med os, er jeg ikke sikker på at der havde været nogen Økolodge i dag – og det havde været en skam på alle fronter!”

I Kenya er den største udfordring i kampen mod hiv/aids at få information om myter, beskyttelse og behandling ud til unge kenyanere mellem 15 og 30 år. De er i højrisikogruppen for hiv-smitte. Unge kenyanere er samtidig den gruppe, der er flittigst til at bruge mobiltelefoner, specielt til services som SMS.

Med denne realitet i tankerne gik Inmobia, NACC og Celtel i gang med at udvikle et hiv/aids informationssystem, som kunne appellere til især de unge men også til resten af Kenyas 6 millioner mobilbrugere. Baseret på Inmobias tekniske færdigheder, NACC’s viden om hiv/aids, Celtels indsigt i kenyanernes forbrugsmønstre og med støtte fra OPP, er det lykkedes i en sådan grad, at systemet blev nomineret til ”Best Mobile Community Service” ved den årlige verdenskonference for mobiloperatører og -leverandører, GSM Association Awards 2006. Systemet giver brugere hiv/aids-rådgivning via SMS beskeder samt et talebaseret system, som ikke kræver læse eller skrivefærdigheder. Endvidere skal et quizsystem bruges til at indhente information om brugernes adfærdsmønstre og vidensniveau.

Alice Natecho, som er projektkoordinator for NACC, bekræfter den indledende succes: “Selvom vi kun lige har sat projektet i værk, har mobiltelefonen som medie til at sprede information og skabe dialog med befolkningen vist sig at være helt utrolig effektiv. De faciliteter, vi har udviklet med Inmobia og Celtel, har givet os helt nye muligheder for at nå befolkningsgrupper, særligt de unge, som vi før havde problemer med at nå.” Alice mener, at det netop er mobil-telefonens anonymitet, der er årsagen til succesen: ”Det kan være svært at gå til et familiemedlem eller til familielægen, når det gælder hiv/aids. Mobiltelefonen gør det muligt at få den information, du skal bruge, uden at møde nogen ansigt til ansigt.” For Immobia  og Celtel handler projektet ikke kun om social ansvarlighed: ”Gennem dette projekt håber vi på at lære vores forbrugere og deres behov bedre at kende”, udtalte Celtel Kenyas administrerende direktør ved den officielle lancering af projektet i december 2005.

OPP har ifølge Alice Natecho været afgørende for udviklingen af projektidéen. ”Uden den goodwill og støtte, vi har fået fra Danida, ville projektdeltagerne have haft meget svært ved at få dette projekt på benene”, beretter Alice Natecho, som også er entusiastisk omkring projektets fremtid: ”Når vi har gjort vores første erfaring, vil vi sende systemet videre til vores kolleger i andre afrikanske lande, og forhåbentlig kan dette blive et vigtigt værktøj i kampen mod hiv/aids”.

Samarbejdet mellem Jens Møller Products ApS og Danmarks Eksportråd har udviklet sig siden 1993, hvor Jens Møller første gang kom i kontakt med Udenrigsministeriet.

Typisk formulerer Jens Møller en bestemt profil på ønskede kunder og samarbejdspartnere, som Danmarks Eksportråd så søger ud fra. Nøglepersoner i firmaerne kontaktes og får tilsendt vareprøver og forskellige informationer.

Siden ringer Danmarks Eksportråd igen til firmaet og spørger til, om prøverne er nået frem, og der har været tid til at smage og vurdere. Hvor interessen er intakt, arrangerer Danmarks Eksportråd senere møder mellem firmaerne og Jens Møller Products.

Jens Møller eksporterer til det meste af EU. Markedet i Nordeuropa har vokset sig stort over de seneste par år. I Canada og USA er Danmarks Eksportråd i gang med markedssøgningen, fortæller Jens Møller.

I Australien er den første ordre gået ind, uden at Jens Møller har sat benene på australsk jord. ”Danmarks Eksportråd er så godt kørende med erfarne folk i marken, at man godt kan lægge mere ud”, forklarer Jens Møller.

”Det er bedst, at Danmarks Eksportråd finder kunderne. Eksportrådet kender det lokale sprog, den lokale kultur og markedet i forvejen. Den her måde med aktiv søgning og direkte kontakt er langt mere effektiv og derfor billigere i længden, end hvis vi selv skulle i gang på messer og lignende. Danmarks Eksportråd med dets placering i Udenrigsministeriet og ’under kongelig segl og hånd’ gør det til en endog meget god døråbner”.

Jens Møller, indehaver af Jens Møller Products ApS.

Web: www.cavi-art.dk

I efteråret 2002 etablerede Starco Europe et succesrigt firma i Beli Manastir i Kroatien med fremstilling af hjul til industri og landbrug. Efterfølgende mødtes Danmarks Eksportråd og IØ Fonden med repræsentanter for virksomheden. De diskuterede mulighederne for yderligere forretninger i Kroatien - og så tog udviklingen fart.

Starco kunne uden tvivl have gennemført udviklingen på egen hånd, men da assistancen fra IØ Fonden blev tilbudt, voksede perspektiverne pludselig.

Virksomheden havde ambitiøse planer om produktion, som svarede til markedets behov. Med IØ Fonden blev Starco i stand til at udnytte ressourcerne bedre og vokse hurtigere på en mere kontrolleret måde.

Danmarks Eksportråd har siden hjulpet Starco med at finde pålidelige leverandører til produktionen samt bistået med assistance om finansielle spørgsmål og kontakt til lokale myndigheder.

”Der er ingen tvivl om, at Starco kunne have gennemført etableringen af produktion i Kroatien på egen hånd. Men med hjælp fra Danmarks Eksportråd og IØ Fonden blev perspektiverne endnu større. På to år har Starco fordoblet antallet af medarbejdere for at leve op til efterspørgslen på markedet.”
CEO and President of the Board Peer Ejlersgaard, Starco Europe

Web: www.starcoeurope.com

Eksport Kredit Fonden har for første gang samarbejdet med det amerikanske eksportkreditinstitut US Ex-Im Bank om et fælles eksportprojekt.

Projektet omfatter tre kraftværker i Kayseri-området i det centrale Tyrkiet, som det privatejede energiselskab Zorlu Enerji har bestilt. Den danske ingeniørvirksomhed Aalborg Engineering står for projektledelse og leverer samtidig anlæg til at genindvinde varme fra kraftværkernes turbiner. Ordren til Aalborg Engineering udgør tæt på 100 millioner kr., som EKF har stillet lånegaranti for.

General Electric og Siemens er blandt de øvrige store leverandører til kraftværkerne, og US Ex-Im Bank har stillet lånegaranti for ca. 360 millioner kr.

Samarbejdet mellem EKF, US Ex-Im Bank og GE kan føre til nye fælles projekter, som danske virksomheder kan deltage i. Projektet i Tyrkiet har vist, at mindre danske virksomheder sagtens kan arbejde sammen med store amerikanske koncerner.

"EKF har vist stort engagement og været meget fleksibel i forhandlingerne om projektets finansiering. Under de afsluttende forhandlinger lykkedes det i en aftentime at etablere et hurtigt telefonmøde mellem Zorlu's repræsentanter i Istanbul, EKF's garantichef og en repræsentant for General Electric i Texas. Det afgjorde sagen, så vi fik del i projektet."
Salgschef Bent Have Johnsen, Aalborg Engineering.

Web: www.aalborg-engineering.dk

Flemming Lund er direktør for virksomheden Inmobia, der leverer mobilportaler til mobiloperatører. Firmaet har store planer om at erobre det afrikanske marked for mobilportaler. Allerede nu leverer Inmobia portaler til mobiloperatører (svarende til telefonselskaber). Det sker på globalt plan, og i Afrika leverer firmaet mobilportaler til to mobiloperatører i Tanzania og én i Malawi, og desuden er Inmobia på vej ind på en række andre afrikanske markeder.

Inmobias forretningskoncept er at levere nyheder og underholdning via mobiltelefonen, som er det kraftigst voksende medie i Afrika. Ideen er at bruge mobiltelefonen på linje med radio, tv og ugeblade. Teknologien er testet i Europa og skal nu overføres til Afrika.

Mediebilledet i Afrika er meget lidt udviklet. Inmobia går ind og udnytter det store medietomrum, der hersker i store dele af Afrika, hvor tv-stationer og aviser er meget lidt udbredt. Som en del af strategien for at erobre det afrikanske marked har Inmobia etableret Inmobia Kenya og oprettet et lokalt kontor i Nairobi. Vejen til Kenya gik blandt anden gennem Danida.

For at afsøge mulighederne brugte Inmobia B2B Programmets tilbud om at søge om støtte til besøgsrejser. Der arrangeredes møder med 20 forskellige partnere, og derigennem blev det ’kortlagt’, hvem der kunne være de rigtige partnere i et forsøg på at etablere sig i Afrika.

Inmobia søger nu B2B Programmet i Kenya om et fireårigt projekt sammen med partneren Gaia med henblik på at videreføre aktiviteterne og sikre en kontinuerlig udvikling. Fokus skal være på kompetenceudvikling i Inmobia Kenya.

Med støtte fra B2B Programmet skal medarbejderne på det lokale kontor i Kenya trænes i alle aspekter af at drive et digitalt medieselskab. Journalister, teknikere og projektledere trænes i at levere mobilservices og nyheder som distribueres via mobilnettet.

’Med hjælp fra B2B Programmet har vi mulighed for at sikre overførsel af den nødvendige viden og træne den lokale partner og dermed sørge for at holde kompetenceniveauet højt’, siger Flemming Lund. 

Inmobia har desuden indgået et samarbejde med Danida under Offentlige Private Partnerskaber om gennemførelse af hiv/aids informationsindsatser via mobiltelefonen. Partnerskabet omfatter også den lokale mobiloperatør Celtel Kenya samt National Aids Control Council. Alle parter bidrager med deres respektive kompetencer og på den måde er det muligt, på en ny og innovativ måde, at øge kendskabet til hiv/aids specielt blandt de unge i Kenya.

"B2B Programmet har været medvirkende til, at vi har kunnet identificere den rigtige lokale partner og sikre en god opstart af virksomheden. B2B Programmet giver mulighed for at fokusere ressourcer på at udvikle de lokale medarbejderes kompetencer, som vil sikre virksomhedens konkurrenceevne og succes i Afrika. Kernen i B2B Programmet er netop at sikre en effektiv og strategisk langsigtet vidensoverførsel.”
- Direktør Flemming Lund, Inmobia.

Web: www.inmobia.com

Udviklingen er gået stærkt for Orana A/S i Vietnam. Indenfor kort tid har virksomheden bygget en fabrik og startet produktion med 85 ansatte i Vietnam.

Fabrikken blev indviet i februar 2003 - allerede indenfor det første år oversteg salget budgettet, og der blev genereret overskud. Baggrunden for de gode resultater er års forberedelse på det vietnamesiske marked og – med direktørens ord – ’uvurderlig støtte fra både Danida og IFU’.

Danida har gennem Business-to-Business Programmet støttet træningen af medarbejderne på fabrikken med 3 mio. dkr., mens IFU har støttet finansieringen af virksomheden ved at indskyde 1/3 af aktiekapitalen svarende til 1 mio. dkr.
Som en konsekvens af projektets store succes og en omsætning, der krævede yderligere kapitalindsprøjtning, besluttede IFU i slutningen af 2003 yderligere at bevilge et lån til virksomheden på 3,1 mio. dkr.

Med støtte fra B2B Programmet har Orana haft mulighed for at bruge ressourcer på at træne medarbejderne i hele produktionskæden fra indkøb, sourcing af råvarer over planlægning, økonomistyring, produktion, kvalitetskontrol og markedsføring.

Derudover er der indført miljøforbedringer på fabrikken. Orana Vietnam har blandt andet sammen med det danske konsulentfirma Carl Bro etableret et system til genbrug af fabrikkens spildevand, ligesom man gør meget for at forbedre de ansattes arbejdsmiljø.
  
Orana har sammen med Danida sat et nyt projekt i gang i de fattigste egne af landet, hvor 100 lokale landmandsfamilier lærer at dyrke jordbær, så de senere kan levere bærrene til fabrikken.

Tallene opdateret 15. marts 2007

"Vores gode resultater i Vietnam skyldes flere års kendskab til det vietnamesiske marked og en uundværlig støtte fra både Danida og IFU. De ansatte er blevet oplært med støtte fra Danidas Business-to-Business Program, mens IFU har medfinansieret projektselskabet gennem aktier og lån. Desuden er det en stor fordel at have IFU’s repræsentant i bestyrelsen for projektselskabet, når det ellers er en joint-venture mellem to ligeværdige partnere. Derudover er IFU’s store kendskab til Asien og forståelse for de kulturelle forskelle også uvurderlig.”
- Administrerende direktør Niels Østerberg, frugtvirksomheden Orana.

Web: www.orana.dk

I 1995 fik Kjaer Group A/S tildelt eneretten til at forhandle Nissan køretøjer i Uganda. I den forbindelse stiftedes et lokalt joint-venture under navnet Nis Uganda Ltd., der senere blev ændret til Motorcare Uganda Ltd. med IFU som medinvestor.

Motorcare Uganda Ltd. er i dag en veletableret virksomhed, der dels forhandler Nissan køretøjer, dels foretager diverse reparationer. I forsøget på at opretholde denne etablering på det ugandiske marked er det en del af virksomhedens strategi at etablere et netværk af 3-4 servicecentre i Uganda, der er personligt ejet og samtidig har en franchiseaftale med Motorcare Uganda Ltd.

Joint-venturet er baseret på salg af biler samt vedligeholdelse og reparation. Den samlede investering er på 44,5 mio. kr., heraf udgør IFU's investering ca. 12 mio. kr.

Under B2B Programmet får projektet støtte til træning og teknisk assistance for at opgradere personalets kvalifikationer på værksteder og lagre. Desuden giver programmet støtte til en omfattende indsats i forhold til det eksterne miljø og arbejdsmiljøet i forbindelse med flytningen til nye egne lokaler.

Kjaer Group og Danida har desuden etableret et samarbejde under Offentlige Private Partnerskaber for at implementere FN’s 10 principper om Global Compact for god virksomhedsadfærd i Motorcare Uganda. Samarbejdet omfatter også virksomhedens datterselskaber i Mozambique og Sierra Leone.

"Risikoen ved at investere i de lande, vi gør, er højere end mange andre steder. Den risiko deler IFU med os. Det er af stor betydning for os at have en medinvestor med en officiel status, når vi forhandler med de lokale myndigheder.”
Administrerende direktør Mads Kjær, Kjaer Group.

Web: www.kjaergroup.dk

Rockwool har solgt isolationsmateriale på det russiske marked gennem mere end 25 år, og da koncernen overtog en stenuldsfabrik nær Moskva i 1999, deltog IØ Fonden med en aktietegning og lån for tilsammen 97 millioner kroner.

Selvom produktionsstarten blev forsinket af rubelkrisen, viste projektet sig hurtigt at blive yderst succesfuldt. Selv om energipriserne stadig holdes kunstigt nede, så er efterspørgslen på godt isolations¬materiale steget med 12-15 procent årligt de senere år.

Fabrikken nær Moskva har i dag 500 ansatte, og Rockwool er samtidig ved at bygge endnu en fabrik i Rusland. Den har IØ også medfinansieret via en aktietegning på 75,6 millioner kroner samt et lån på 39 millioner.
Nogle vil måske spørge, hvad en stor international koncern kan få ud af at arbejde med IØ. Kan den ikke klare sig lige så godt uden fonden?  Det mener direktøren for Rockwools North Division, Steen Ørnslund, ikke.

"Selv for et stort, internationalt selskab som Rockwool Group er det af stor betydning at få lov til at trække på IØ Fondens ekspertise – for eksempel i bestyrelsessammenhænge. De har et indgående kendskab til både lokal lovgivning, politiske forhold og kulturelle skel, og det er specielt vigtigt i en opstartsfase.”
- Direktør Steen Ørnslund, isoleringskoncernen Rockwools North Division.

Web: www.rockwool.dk

EKF arbejder også sammen med andre eksportkreditinstitutter for at sikre danske virksomheder eksportordre. Da det privatejede tyrkiske energiselskab Zorlu Enerji ville have tre nye kraftværker, gik det amerikanske eksportkreditinstitut US Ex-Im Bank og EKF sammen om eksportprojektet, hvor Aalborg Engineering fik del i projektet.

Projektet omfatter tre kraftværker i Kayseri-området i det centrale Tyrkiet og den danske ingeniørvirksomhed Aalborg Engineering står for projektledelse og er samtidig leverandør af anlæg til at genindvinde varme fra kraftværkernes turbiner. Ordren til Aalborg Engineering udgør tæt på 100 millioner kr., som EKF har stillet lånegaranti for.

General Electric og Siemens er blandt de øvrige store leverandører til kraftværkerne, og US Ex-Im Bank har stillet lånegaranti for ca. 360 millioner kr.

Samarbejdet mellem EKF, US Ex-Im Bank og GE kan føre til nye fælles projekter, som danske virksomheder kan deltage i. Projektet i Tyrkiet har vist, at mindre danske virksomheder sagtens kan arbejde sammen med store amerikanske koncerner.

"EKF har vist stort engagement og været meget fleksibel i forhandlingerne om projektets finansiering. Under de afsluttende forhandlinger lykkedes det i en aftentime at etablere et hurtigt telefonmøde mellem Zorlu's repræsentanter i Istanbul, EKF's garantichef og en repræsentant for General Electric i Texas. Det afgjorde sagen, så vi fik del i projektet."

Salgschef Bent Have Johnsen, Aalborg Engineering.

Web: www.aalborg-engineering.dk