Kronprinsen i spidsen for grøn erhvervsdelegation i Golfen
Den 15. januar 2010 indledte HKH Kronprins Frederik et fem dage langt besøg til Golfen. Besøget starter i Saudi Arabien og derfra går turen videre til Qatar og de Forenede Arabiske Emirater, hvor Kronprinsen sammen med en række danske virksomheder deltager i verdens førende energikongres i Abu Dhabi.
I både Saudi Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater aflægger Kronprinsen besøg hos regenter eller deres repræsentanter.
”Kronprinsens besøg i Golfstaterne kan være med til at fremme danske virksomheders interesser i regionen. Især deltagelsen ved World Future Energy Summit er vigtig for den danske satsning på eksport af grøn teknologi,” siger chef for Eksportrådet, Jarl Frijs-Madsen.
Kronprinsen er en af hovedtalerne ved åbningen af World Future Energy Summit, der med 615 udstillere fra 37 lande og et forventet besøgstal på mere end 18.000 er verdens førende udstilling og kongres for leverandører af bæredygtige løsninger og teknologier.
World Future Energy Summit arrangeres af Masdar, det statslige energiselskab i emiratet Abu Dhabi, som Kronprinsen aflægger besøg hos. Masdar er i gang med at opføre verdens første CO2-neutrale og affaldsfrie by udenfor Abu Dhabi. Der er afsat mere end 22 milliarder dollars til projektet, som er verdens største enkeltinvestering indenfor bæredygtig energi.
Dansk eksport har samlet set haft betydelig fremgang i golfstaterne. Eksporten til Saudi Arabien er steget med knap 25 procent i 2009, og der har været en mindre stigning i eksporten til Qatar. Efter en mindre nedgang i eksporten til de Forenede Arabiske Emirater i 2009 forventer Eksportrådet en betydelig vækst i 2010.
HKH Kronprins Frederiks besøg i Saudi Arabien indledes med åbningen af et seminar om fødevaresikkerhed, som arrangeres i samarbejde med Landbrug og Fødevarer og Fødevarestyrelsen. I Qatar skal Kronprinsen på virksomhedsbesøg hos Mærsk, og i de Forenede Arabiske Emirater aflægges besøg hos en række danske virksomheder, blandt andet Falck i Abu Dhabi og Logstor i Dubai.
Erhvervsfremstødet med Kronprinsen i spidsen arrangeres af Eksportrådet i samarbejde med DI og Export Promotion Denmark.
Pressekontakt: Udenrigsministeriets Presseenhed Poul Kjar, 3392 0867 / 2528 3759 eller Marie P. Haug 3392 0801.

Sidst opdateret: 18.01.2010