Gratis ydelser fra Eksportrådet
Det koster ikke noget at spørge! Det er vigtigt for Eksportrådet, at virksomheder, der har spørgsmål inden for eksport- og internationalisering, hurtigt og let kan få den fornødne information, der skal til for at komme videre i processen.
Derfor har vi etableret en hotline, hvor du kan få gratis råd og vejledning. Ring til 3392 0500, hvor vi sidder klar til at svare på dit spørgsmål. Du kan også skrive til os via vores brevkasse.
Har du behov for tekniske oplysninger om toldsatser, tariffer, afgifter, dokumentkrav o.s.v. kan vi hjælpe dig med eksportteknisk rådgivning. Og her er de tre første timers rådgivning helt gratis.
Eksportrådet har i det hele taget en lang række ydelser, der er gratis at benytte sig af. Du kan læse mere på vores hjemmeside under Gratis hjælp, eller klik på læs mere nedenfor. Vi ser frem til at høre fra dig.