Pengemangel bremser eksportfremstød
Allerede halvvejs inde i 2010 er der ikke flere penge til den succesfulde eksportfremmeordning, der hjælper danske virksomheder ud på nye markeder. Der er ellers masser af ansøgninger.
Danmark kunne hive milliarder hjem i eksportkroner, hvis danske virksomheder fik mere hjælp til at få kontakter til fremmede virksomheder og myndigheder på kollektive eksportfremstød ude i verden.
Milliarder i mereksport
Det viser en ekstern evaluering lavet for Udenrigsministeriet, der fastslår, at hver gang en dansk virksomhed deltager i et eksportfremstød, giver den en mereksport til virksomheden på 1,9 mio. kr. I 2008 og 2009 generede ordningen i alt eksport for mere end 5 mia. kr., men alligevel lå der ved udgangen af juni ubehandlede ansøgninger til eksportfremstød, fordi midlerne allerede er brugt.
Derfor bør man overveje at kanalisere flere midler over i ordningen, mener direktør Thomas Bustrup, DI.
Find flere penge til effektiv ordning
– Når vi har en ordning, der er så effektiv som denne, bør vi se på, om vi ikke kan finde flere midler. Interessen fra danske virksomheder til at komme ud på nye markeder er tydeligvis ikke udtømt, siger Thomas Bustrup.
Han mener, at pengene enten kan findes i forhandlingerne om den kommende finanslov. Eller regeringen kan udnytte midlerne fra globaliseringsaftalen fra efteråret 2009. Her er det nemlig besluttet at videreføre den offensive markedsføring af Danmark for perioden 2011-2012 på et niveau svarende til lidt over 100 mio. kr. årligt. Men tidligere har aktiviteterne i udpræget grad været rettet mod aktiviteter i Danmark.
– I stedet bør anvendelsen af markedsføringsmidlerne fremover i langt større omfang gennemføres i udlandet til aktiviteter, der kan styrke dansk eksport og tiltrække investeringer til landet, siger Thomas Bustrup.
DF: Styrk ordningen
Ordningen tilgodeser først og fremmest de mange mindre virksomheder, der ofte ikke har budget eller kræfter til at få fingrene i udenlandske kunder. Men får de lidt hjælp kan det genere vækst – og skatteindtægter og arbejdspladser – til Danmark. Og det er ikke nødvendigvis hjælp på den anden side af kloden. Det kan sagtens være nærmarkederne, der kan være svære at komme ind på. Virksomheden Dansand var aldrig kommet i gang med at sælge til Norge uden hjælp, fortæller produktchef Johannes von Siebenthal.
– Det er utrolig svært at gøre selv. Med et eksportfremstød er det meget nemmere, hurtigere og effektivt. Og Danmark har jo tusindvis af mindre og mellemstore danske virksomheder, der har svært ved at få fodfæste på udenlandske markeder, siger han.
Netop derfor mener Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Colette Brix, at ordningen bør styrkes. Hun så gerne, at spørgsmålet kan blive taget op i efterårets forhandlinger om finansloven. Udenrigsminister Lene Espersen (K) kalder godt nok ordningen for ’nyttig’ for de danske virksomheder, men understreger, at en eventuel styrkelse må ske som led i en samlet prioritering af de offentlige midler.
– Ikke mindst i lyset af de store aktuelle udfordringer på statsbudgetterne. Jeg er dog glad for, at det på nuværende tidspunkt trods alt er lykkedes at imødekomme langt de fleste ansøgninger til eksportfremstød, der finder sted i år, siger hun.