Deltagelse i erhvervsdelegation og dansk pavillon ved Green Hub Korea â013 Renewable Korea
Ministeriet for Videnøkonomi samt Udenrigsministeriet i Sydkorea, repræsenteret ved Kotra Copenhagen og Sydkoreas Ambassade i Danmark, har fornøjelsen at invitere medlemmer af DI / DI-Energibranchen, inden for sektorerne grøn energi og miljø, til ”Green Hub Korea – Renewable Korea” i Seoul den 13.-16. oktober
Flot cleantech-tilbud fra Sydkorea
DI-Energibranchen har fået mulighed for at invitere sine medlemmer til at deltage i Green Hub Korea – Renewable Korea i Seoul, den 13.-16. oktober 2010. Invitationen, som kommer fra Ministeriet for Videnøkonomi samt Udenrigsministeriet i Sydkorea (i Danmark repræsenteret ved Kotra Copenhagen og Sydkoreas Ambassade i Danmark), giver blandt andet mulighed for at udstille som del af en større dansk pavillon. Standlejen dækkes af Kotra Copenhagen, som tillige yder tilskud til hotelophold og tilbyder gratis konsulentbistand.
Invitationen skal ses som opfølgning på den samarbejdsaftale mellem Danmark og Korea inden for Renewable Energy, som blev indgået mellem Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Præsident Lee Myong-Bak i september 2009. Efter Lars Løkke Rasmussens besøg i Korea foråret 2010, har Præsident Lee Myong-Bak planlagt at besøge Danmark for yderligere at udbygge relationerne mellem Danmark og Korea.