Energi og miljø i Sydafrika
Fra Verdensbanken har den statsejede elektricitetsforsyning ESKOM i indeværende år modtaget et lånetilsagn på knap 20 mia. DKK. Hovedparten af beløbet anvendes på et nyt kulkraftværk i Madupi, mens omkring 20% af det samlede lånebeløb er allokeret til vedvarende energi.
Investeringerne inden for energi vil i de kommende år finde sted i:
Kulkraftværket i Madupi , som er det eneste nye kulkraftværk som er planlagt/under opførsel. Grundet Sydafrikas store kulforekomster forventes det, at der fortsat vil blive gennemført moderniseringer på de allerede eksisterende kraftværker.
Vedvarende energikilder – især vind- og solkraft, samt i mindre omfang biogas og biomasse. Vestas has installeret den første større vindmølle i Sydafrika i 2010, og det forventes, at der vil blive indgået en række større kontrakter allerede i indeværende år.
Investeringer i energieffektivitet – de sydafrikanske reguleringsmyndigheder har vedtaget en tilnærmelsesvis fordobling af elektricitetsprisen over de kommende tre år bl.a. med henblik på at tilskynde investeringer i energibesparelser i såvel industrien som hos de private husholdninger.
I 2009 fastlagde NERSA (den sydafrikanske energistyrelse) priser på vedvarende energi . Gyldigsperioden er fastsat til 20 år. Den relevante rammelovgivning for vedvarende energiprojekter forventes offentliggjort ultimo 2010, og dermed håber Sydafrika at kunne tiltrække betydelige investeringer i vedvarende energiproduktion.