Landbrug og fiskeri i Sydafrika
Når man tager Sydafrikas størrelse, beliggenhed og klima i betragtning så er det umiddelbart uforståeligt at landet ikke er selvforsynende med fødevarer, men faktum er, at Sydafrika må importere en betydelig mængde kød- og mejeriprodukter for at dække behovet.
Landbrugsproduktionen er til dels kendetegnet ved en betydelig overvægt af hvide landmænd med en høj gennemsnitsalder og en forholdsvis konservativ tilgang til erhvervet. Fra myndighedernes side vil man for alt i verden undgå en udvikling, som den man har set i nabolandet, Zimbabwe, og den hvide befolknings dominans inden for erhvervet vil derfor fortsætte.
Flere landbrugsorganisationer, bl.a. korn- og frøavlerne og mælkeproducenterne, er opmærksomme på at erhvervet har behov for input, teknologi og inspiration fra udenlandske landmænd og efterspørger samarbejde med bl.a. danske landmænd.
Teknologi inden for fiskeri efterspørges
Sydafrika har store kyststrækninger ud til såvel Det Indiske Ocean som Atlanterhavet, og da der er store temperaturforskelle på de to havområder, finder man en betydelig variation i fiskearterne. I modsætning til nabolandene (Namibia imod Atlanterhavet og Mozambique imod det Indiske Ocean) er det sydafrikanske fiskerierhverv især rettet imod hjemmemarkedet, og kun en begrænset del af fangsten eksporteres.
Forarbejdningsniveauet er derfor afstemt herefter. Trods dette efterspørger fiskerierhvervet fortløbende ny og tidsvarende teknologi inden for fangstudstyr, køle-/frysefaciliteter/udstyr samt proces- og pakkeudstyr.
