Klar til import
Før du starter en importvirksomhed, skal du afklare en masse: Er der et marked? Har du registreringen på plads? Hvad med transporten?
Først og fremmest skal du overveje, om der er et marked for den eller de varer, du ønsker at importere:
- Hvem er kunderne?
- Falder produktet i deres smag?
- Er prisen konkurrencedygtig?
For at finde ud af, om dine produkter har markedspotentiale, er det nødvendigt, at du først laver research på dit marked og dit forventede kundesegment. Når du har gjort dette, står du tilbage med en markedsanalyse for din virksomhed.
Findes dit produkt allerede på markedet, er det i sagens natur en god indikator for, om der er potentiale og afsætning. Alligevel bør du lave en markedsanalyse for at afdække, om dit produkt kan ramme en niche og en speciel målgruppe. Findes der andre aktører på markedet, må du selvfølgelig tage højde for konkurrencesituationen.
Registrering hos WebReg.dk
Hvis din virksomhed skal købe eller indføre varer fra et land, der ligger uden for EU, skal den registreres for import. Det samme gælder, hvis din virksomhed køber eller indfører varer efter EU's forsendelsesordning.
Hos WebReg finder du de nødvendige blanketter herunder startblanketten og selskabsblanketten, som du skal bruge, når du indsender oplysninger om din virksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt SKAT.
Skal du registreres som importør gøres det ved at sætte et kryds i felterne for importørregistrering på registreringsblanketten.
Fra det øjeblik du bestemmer dig for at starte en importvirksomhed, sættes en længere proces i gang. Du skal blandt andet sørge for, at:
Du kan læse meget mere om import her på Startvækst.
Sidst opdateret: 21.02.2012
Gennemsnit (
1 stemmer)
Din stemme er registreret