Kompetencer i bestyrelsen
Det er en større opgave at sammensætte en bestyrelse, så her får du råd og hints om, hvordan du griber det an.
Komplementaritet
Udgangspunktet er komplementaritet. Hermed menes, at bestyrelsen skal tilføre din virksomhed, det du ikke selv kan tilføre, men som vil være en fordel at få ind i virksomheden.
God kemi
Samtidig skal det ved valg af bestyrelsesmedlemmer sikres, at bestyrelsen fungerer godt både internt og i samarbejdet med dig, ellers får du ikke det optimale udbytte af bestyrelsen.
Find virksomhedens kompetencer
En måde at finde de kompetencer virksomheden har brug for kan gøres på denne måde:
- Udarbejd en SWOT analyse der viser virksomhedens stærke og svage sider og de trusler og muligheder virksomheden står over for.
- Kombiner SWOT analysens resultater med virksomhedens opgaver og de planer som virksomheden ønsker at gennemføre.
Download evt. Strategiplan for dette - Herefter analyseres dine egne og den øvrige ledelses stærke og svage sider inden for det faglige, mentale og ledelsesmæssige.
- Herefter kan opgøres hvilke kompetencer du ønsker, at virksomheden skal have tilført.
Prioritér
Her skal du være opmærksom på, at du formentlig ønsker tilført adskillige og meget forskellige kompetencer inden for det faglige, ledelsesmæssige, forretningsmæssige og netværksmæssige, så de efterspurgte kompetencer må derfor prioriteres.
