-
Forskningsbaseret rådgivning om farmakologi, bioteknologi og medicoetknik
Virksomheder, som arbejder inden for farmakologi, bioteknoknologi og medicoteknik, kan få ...
-
Tilskud til at ansætte en videnpilot
Virksomheder med under 100 ansatte kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejd ...
-
Tilskud til at udvikle fælles forskningspolitik
Ansøgere kan opnå tilskud til projekter, der styrker forbindelsen mellem forskningspolitik ...
-
Se alle tilbud og brug den guidede søgning til at finde de tilbud, der passer til din virksomhed.
Gå til vækstguiden.dk
Kultur
Der er forskel på, hvad man siger, og hvad man gør. For at identificere den sande kultur i en virksomhed, skal man derfor både lytte, læse, høre og se.
Anders Drejer, Professor i strategi og ledelse, Århus School of Business:
Hvordan påvirker virksomhedskulturen innovationen?
![]()
Powerpoint m. speak
Værktøj til at arbejde med virksomhedens kultur
Download powerpoint: Innovationskultur
Kultur har flere lag:
- Adfærd og fysiske rammer
- Holdninger og det, vi viser ud ad til
- Grundlæggende antagelser om organisationen, mennesker og forretningen
Det er ekstremt vanskeligt at ændre en kultur på det nederste niveau, for det kan kun ske ved at ændre en person ad gangen. Derfor er det så svært og tager tid. Set i relation til INNOVATION, som er større forandring i produkter, processer, kommunikation, markeder eller hele forretningsmodeller, skal der etableres en stærk kultur:
- En grundlæggende værdi, hvor det er tilladt at lave fejl, bare man selv og hele virksomheden lærer af dem
- At der i den innovative organisation ikke eksisterer ”dumme spørgsmål”
- At man deler sin viden og derigennem er med til at øge virksomhedens kompetencer og værdi.
Ændring af kulturen til innovativ
Ledelsen har kun fire brikker at flytte med, når virksomhedens kultur skal ændres og udvikles:
- Opstille visioner
- Udpege projekter og indsatsområder
- Allokere ressourcer
- Belønne ønsket adfærd.
Resten sker ved, at medarbejderne ændrer sig (selv)!
Sådan skabes en idékultur
Virksomheder, der er gode til at udvikle en idekultur, er markant bedre til innovation end andre virksomheder. Bevidst at arbejde med at skabe og vedligeholde en idekultur vil derfor med stor sandsynlighed have en positiv effekt på innovationsevnen.
Idéer dumper oftest ikke ned fra himlen, når man har brug for dem. Det kræver en indsats med fokus ikke kun på kreativitet, men også på struktur, opfølgning og kobling til forretningen.
Virksomheder, der er succesfulde til innovation, har derfor fokus på at understøtte nytænkningen og sikre et højt udbytte af idéudviklingen. Med inspiration i publikationen ’The Seven Circles of Innovation’ præsenteres her 6 basale organisatoriske karakteristika, der, hvis de er tilstede, kan medvirke til at skabe en idékultur og dermed understøtte virksomhedens innovationsevne.
Inspirationsliste
- Fortæl historier om medarbejderideer, som er blevet til virkelighed, og om de resultater, der er skabt
- Skab nye ritualer, som belønner både idemagerne og dem, som har været med til at gøre ideerne til virkelighed
- Udvid virksomhedens målesystemer, så der også indgår resultater, der har med ideudvikling at gøre. F.eks. antal ideer pr. medarbejder, antal gennemførte ideer etc.
- Skab tid/plads til udvikling i dagligdagen. Dvs. gør plads til aktiviteter, som handler om at tænke og reflektere over arbejdet, "tidslommer" hvor der er plads til leg og afprøve nye muligheder - uden at der skal være krav om, at det nødvendigvis kan faktureres
- Forøg kvaliteten af ideudviklingen ved at sikre tilstedeværelsen af flg. 3 typer ressourcer i idéudvikling: inspirerede personer til at skabe idéer, personer med den rette viden til at vurdere idéerne og personer, der kan strukturere idéskabelsesprocessen
- Prøv at afholde et egentligt idéudviklingsseminar med et antal medarbejdere fra din virksomhed. Det er også muligt at invitere andre personer som f.eks. kunder eller eksterne samarbejdspartnere til at deltage på seminaret. Sørg for struktur og brug kreative teknikker.
