Bestyrelsen
Mange vækstorienterede virksomheder kan have gavn af en bestyrelse.
Desuden kan virksomheder, der allerede har en bestyrelse, overveje, om man får nok værdi ud af sin bestyrelse, hvis den fx er sammensat af ejeren og de nærmeste familiemedlemmer.
Det er en overvejelse værd, om bestyrelsen har den optimale sammensætning i forhold til virksomhedens behov. En professionel bestyrelse med de rette kompetencer styrker ledelsen i virksomheden og kan medvirke til ny udvikling og vækst.
Under området Professionel bestyrelse kan du læse meget mere om bestyrelser, oprettelse af bestyrelser og bestyrelsens arbejds- og ansvarsområder.
Et aktieselskab eller anpartsselskab skal ifølge loven have en bestyrelse bestående af mindst tre medlemmer, mens det for et anpartsselskab er valgfrit, om der skal indsættes en bestyrelse.
Læs mere om Almindelig bestyrelse
Bestyrelsens opgave er at varetage den overordnede ledelse, mens det er direktionens opgave at varetage den daglige ledelse.
Ifølge Aktieselskabsloven falder bestyrelsens arbejde indenfor to overordnede områder: 1) At varetage en udviklende funktion for virksomheden, og i samarbejde med direktionen udforme og realisere virksomhedens strategi. 2) En kontrollerende funktion på vegne af aktionærerne i forhold til opfyldelse af planer og budgetter.
En professionel bestyrelse varetager de samme funktioner som en almindelig bestyrelse (se almindelig bestyrelse), men fungerer derudover også som en styrkelse af ledelsesarbejdet i virksomheden, og har derfor ofte en mere aktiv rolle end den almindelige bestyrelse. Den væsentligste opgave for en professionel bestyrelse er således at være aktiv sparringspartner for direktøren.
Læs mere om Professionel bestyrelse
Den professionelle bestyrelse udgøres af eksterne personer, som har faglige ressourcer, der er relevante netop for den enkelte virksomhed.
Således kan bestyrelsen anvendes til 1) Tilføre ekstra ressourcer i form af viden indenfor specifikke områder, sparringspartner for ejeren/direktionen, idéskaber og igangsætter osv. 2) Skabe et netværk for virksomheden på baggrund af bestyrelsesmedlemmernes netværk.
En professionel bestyrelse kan være med til at sikre, at virksomheden tænker langsigtet og strategisk i hverdagen. Endvidere kan det skabe tillid til virksomheden og sikre kapitaltilførsel.
Hos Grundfos:
- Niels Due Jensen – Bestyrelsesformand
- Lars Kolind – Koncernchef
- Stine Bosse – Administrerende direktør, TrygVesta
- Niels Christian Nielsen – Professor ved Handelshøjskolen i København
- Thomas Lund – Administrerende direktør, Dansk Teknologi Udviklingsaktieselskab.
Sidst opdateret: 29.03.2012
Gennemsnit (
0 stemmer)
Din stemme er registreret