Momsfradrag
Du kan trække momsen fra varer og ydelser, når du er momsregistreret. Der er dog undtagelser og yderligere regler.
Når du køber varer og ydelser til virksomhedens egen brug, kan du trække momsen fra, så snart du har en faktura. Du skal dog være momsregistreret for at fratrække moms. Du kan læse mere om, hvilke udgifter har fradragsret for momsen i vejledningen Moms – fakturering og regnskab på skat.dk.
Momsfradrag for varer og ydelser, du bruger til både momsfri og momspligtige formål i din virksomhed, beregnes efter særlige regler. Du kan læse mere om det i afsnittet delvis fradragsret for købsmoms i vejledningen Moms – fakturering og regnskab på skat.dk.
Visse virksomheder kan få godgjort olie-, el-, gas- og kulafgift samt vandafgift og CO2- afgift. Du kan læse om reglerne for godtgørelse i vejledningen Tilbagebetaling af energiafgifter og vandafgifter på skat.dk.
Du kan ikke fratrække moms fra følgende:
- Indehavernes privatforbrug
- Kost eller anden aflønning af virksomhedens indehaver og personale i form af naturalier
- Anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver m.v. for virksomhedens personale
- Underholdning, repræsentation og gaver
- Køb og drift af biler på hvide plader.
For følgende udgifter gælder særlige fradragsregler:
- Du kan fratrække 50 % af moms på hoteludgifter og restaurationsudgifter med 25 % af momsbeløbet. Hotel- og restaurationsudgifter kan ikke fratrækkes momsen, medmindre udgiften er strengt erhvervsmæssig. Desuden skal hotelregningen være opdelt i overnatning og morgenmad for, at du kan få momsfradrag.
- Kursusvirksomheder kan fradrage 25 % af momsbeløbet på udgifter til overnatning og bespisning af kursusdeltager mv.
Sidst opdateret: 23.03.2012
Lønsumsskat
Hvordan udmøntes Lønsumskatten. Hvad kan man trække fra og hvordan. Hvad kan ikke trækkes fra? Er de ...
moms af udlands køb
hvordan skal køb af udlands vare fra eu angives med henblik på moms af vare som ikke er solgt endnu ...
Til Spørg Eksperten
Gennemsnit (
1 stemmer)
Din stemme er registreret
Hvor går grænsen for hvad der er til virksomhed og hvad der er til privat forbrug ?
Hvis jeg køber en computer så jeg kan føre regnskab er det så ok ?
og den www.skat.dk side i linker til er forældet
Hej,
Hvordan vurderes udgifter til uddannelse af virksomhedens indehaver? Anses det for at være "indehaverens privatforbrug" eller er der skatte/ moms-mæssige muligheder for fradrag eller lign.?
Mvh.
Eva