.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
.
.

Professionalisering af din virksomhed

Professionel bestyrelse

- Skab vækst med en professionel bestyrelse


Virksomheder, som har en professionel bestyrelse, vækster mere end de, der ikke har. Det viser erfaringer fra både ind- og udland.

Derfor inviterer Væksthus Syddanmark til gå-hjem-møde den 5. april. Her kan du blive klog på, hvad en professionel bestyrelse kan betyde for netop din virksomhed og på, hvordan du kommer godt i gang.

Tilmelding senest torsdag den 31. marts.

Læs mere om og tilmeld dig gå-hjem-mødet her ›
.
.
.

Skab forretning med dit netværk

Networking

Med den rette plan og de rette værktøjer kan du bruge dit netværk til at skabe større vækst i din virksomhed.

På Startvækst har vi samlet 35 artikler, der dækker alt fra den optimale stil til konferencer over personlig branding til brug af sociale medier. Du kan også møde 10 dygtige netværkere, som vi har interviewet på Youtube.

Læs mere om netværk på Startvækst ›
.
.
.

Konkurrenceudsat Pulje

Grøn energi

- indkaldelse af ansøgninger om styrkede vækstkompetencer

Danmarks Vækstråd ønsker nu nyskabende projekter om kompetenceudvikling af ledelse og bestyrelser i små og mellemstore virksomheder (SMV), der skal føre til flere arbejdspladser og vækst.

Erhvervs- og Byggestyrelsen indkalder derfor ansøgninger, der kan bidrage til at styrke dansk vækst- og iværksætterkultur.

Ansøgninger til den konkurrenceudsatte pulje skal være Erhvervs- og Byggestyrelsen i hænde senest mandag den 22. august 2011.

Læs mere om Puljen på ebst.dk ›
.
.
.

IDNA 2011 - mere organisk, mere sexet

IDNA 2011 logo

Så løber iværksætterfestivalen IDNA 2011 snart af stablen. På festivalen, der finder sted den 10. og 11. maj 2011, kan du blandt andet møde erhvervsmanden Asger Aamund og stifteren af aarstiderne.com, Søren Ejlersen.

Hvis du er ung og nystartet iværksætter, har du mulighed for at udstille på festivalen og derved stifte bekendtskab med nye kunder og skabe netværk. Det er gratis at deltage, og festivalen foregår i Musikhuset i Aarhus.

Erhvervs- og Byggestyrelsen er sponsor for IDNA 2011 sammen med bl.a. Aarhus Kommune.

Læs mere om festivalen ›
.
.
.

Gør forretning med EU

EU

EU finansierer en bred vifte af projekter rundt omkring i verden. Mange af dem sendes i internationalt udbud og giver dermed et stort forretningspotentiale for danske virksomheder og konsulenter.

Du kan høre mere om forretningsmulighederne på en konference i Bruxelles den 26. maj, hvor op til 200 europæiske virksomheder deltager. Der vil være særligt fokus på SMV og privatsektorudvikling.

Som optakt til konferencen er det muligt at besøge den Europæiske Investeringsbank i Luxembourg den 25. maj. Besøget giver indblik i bankens portefølje og forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv.

Bag arrangementet står Udenrigsministeriet og en række EU-lande.

Du kan kontakte Stine Hedekær Christensen på tlf. (+32) 2 233 0811 eller e-mail stichr@um.dk, hvis du vil have yderligere information og tilmelde dig arrangementerne.

Læs mere om arrangementerne på Eksportrådets hjemmeside ›
.
.