 |
 |
Kapital Gennem Rådgivning
|
Kapital Gennem Rådgivning er et nyt tilbud til virksomheder, der ønsker at vækste. Her kan du som virksomhedsejer få tilskud til viden og rådgivning om, hvordan din virksomhed kan tiltrække investorer.
I visse tilfælde kan virksomheden få tilskud til at hyre en ”kapital coach”, som kan hjælpe med at skaffe kapital til vækstplanerne.
Kontakt dit lokale Væksthus, hvis du vil høre mere.
Find dit lokale væksthus på Startvækst.dk ›
|
|
 |
 |
 |
It-projekter fra start til slut
|
Alt for mange it-projekter går skævt, fordi de beror på tilfældigheder eller manglende afstemning af forventninger.
På Startvækst kan du få et overblik over hele processen bag et godt it-projekt og kan blandt andet læse om kravspecifikationer og leverandørmøder.
Læs om it-projekter fra start til slut på Startvækst.dk ›
|
|
 |
 |
 |
Startvækst ud til brugerne...
|
Hos Startvækst har vi udviklet en løsning, der giver kommuner og erhvervsråd mulighed for at få indhold fra www.startvaekst.dk ind på deres egne hjemmesider - helt uden at skulle bekymre sig om løbende opdatering.
Fjorten erhvervsråd og kommuner landet over har allerede takket ja til løsningen, og målet er at få den udbredt til alle de kommuner og erhvervsråd, der ønsker det, i løbet af 2011. Seneste skud på stammen er Sorø Kommune.
Kommuner og erhvervsråd, der er interesserede i at høre mere om distributionsløsningen, kan kontakte Camilla Paarup fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på cap@ebst.dk.
Se Startvækst-indhold på Sorø Kommunes hjemmeside ›
|
|
 |
 |
 |
... og Vækstguiden ud til brugerne
|
Vækstguiden er det offentliges portal, der giver samlet overblik over alle offentlige tilbud, der skaber vækst og udvikling i virksomheder.
Nu har Vækstguiden fået udviklet et lille aktivt søgebanner, der giver organisationer mulighed for at integrere Vækstguiden på deres egne hjemmesider som en service over for deres brugere. Banneret giver virksomheder mulighed for at søge i alle Vækstguidens tilbud.
Organisationer, der er interesserede i at høre mere om Vækstguide-banneret, kan kontakte Camilla Paarup fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på cap@ebst.dk.
Se hvordan Vækstguide-banneret fungerer på www.erhverv.net ›
|
|
 |
 |
 |
Startvækst ønsker alle en god sommer
|
Her på Startvækst-redaktionen ønsker vi alle vore læsere en rigtig god sommerferie. Vi lukker ned i juli måned, men vender stærkt tilbage i august med fornyet energi og mange flere spændende nyheder til iværksættere, virksomheder og virksomheder i vækst.
God sommer!
|
|
 |
|