Vækst via Ledelse er et nyt udviklingsprogram til ledere i virksomheder med vækstambitioner.
Som deltager i Vækst via Ledelse får du afklaret dine aktuelle kompetencebehov. Derefter kan du få op til 100.000 kr. i tilskud til at finansiere lederkurser, rådgivning eller specifikke kompetenceforløb.
Der er kun 600 adgangsgivende billetter til projektets startpladser, så du skal have fart på, hvis du vil sikre dig én af disse.
Nu er det igen muligt for små og mellemstore virksomheder at søge tilskud til at blive mere innovative via den populære Videnkuponordning.
Med en videnkupon kan virksomheder få op til 100.000 kr. i tilskud til at købe viden af eller samarbejde med en offentlig vidensinstitution, fx Teknologisk Institut.
Du kan kontakte vækstkonsulent Lars Thorup, hvis du vil vide mere om dine muligheder for at søge tilskud.
Kravene til mindre virksomheders aflæggelse af årsregnskab forenkles.
Fremover erstattes revisionspligten nemlig med en erklæringsstandard, som er en revisorgennemgang af regnskabet, der er særligt tilpasset behovene i mindre virksomheder.
Dermed kan du opnå en besparelse på 25% på dine nuværende omkostninger til revision.
Hver eneste af virksomhedens forretningsgange gør, at du i sidste ende skaber værdi for dine kunder. Derfor udgør de din virksomheds værdikæde. Men hvilke bruger I tid på, og hvilke tjener penge til virksomheden?
Nu kan du få glæde af Startvækst, når du er på farten. En mobilversion af hjemmesiden er netop gået i luften.
Det nye mobilsite giver dig direkte adgang til at finde arrangementer i dit område og til at kontakte rådgivere i Væksthusene - baseret på din fysiske lokation.
Scan koden og besøg m.startvaekst.dk
Danish Design Award 2012
Arbejder din virksomhed med design? Så er det nu, I skal hive de kreative løsninger frem, hvis I vil deltage i Danish Design Award, som løber af stablen til efteråret.
Danish Design Award tildeles hvert år til virksomheder og designere, der har skabt innovative produkter af høj æstetisk og funktionel kvalitet.
Der er åbent for tilmeldinger frem til den 30. april.
Nu kan du få økonomisk støtte til at gennemføre et projektforløb med en offentlig institution inden for sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi eller oplevelseserhverv. Projektforløbet har fokus på at markedsmodne et konkret produkt.
Se, hvad tilbuddet går ud på, og hvordan du søger om tilskud på Vækstguiden
Patent- og Varemærkestyrelsen inviterer sammen med Dansk Industri til seminar om piratkopiering den 15. maj i Taastrup.
Seminaret byder bl.a. på et panel af virksomheder fra forskellige brancher, som vil fortælle om deres særlige udfordringer og strategier i relation til piratkopiering i BRIK-landene.
Tilmeldingsfrist er den 7. maj. Det er gratis at deltage i arrangementet.