Med Lån en Leder kan din virksomhed få 50% i tilskud til at låne en erfaren leder eller specialist, som bidrager til at realisere virksomhedens fremtidsplaner.
Hvis I fx køber lederassistance for 200.000 kr., kan I få 100.000 kr. i tilskud.
Har din virksomhed vækstambitioner, og er I beskæftiget inden for enten bæredygtig energi, velfærdsteknologi, design-, fødevare- eller oplevelseserhverv? Så er I kandidater til Lån en Leder.
Power Push er et nyt tilbud til syddanske virksomheder om 50% tilskud til finansiering af kompetenceløft til medarbejderne inden for fagområder, som er afgørende for virksomhedens vækst.
Køber I fx et uddannelsesforløb til 200.000 kr., kan I få 100.000 kr. i tilskud.
Hvis din virksomhed har vækstambitioner og beskæftiger sig med bæredygtig energi, velfærdsteknologi, design-, fødevare- eller oplevelseserhverv, så er I kandidater til Power Push.
Iværksætterugen i 2011 slog alle sine egne rekorder, både når det gælder antal arrangementer og antal deltagere. Hele 15.237 deltog i de i alt 253 arrangementer mod 12.200 til 141 arrangementer året før.
Vækst med it er et gratis selvhjælpsværktøj fra IBIZ-Centeret, der giver dig et samlet overblik over it-trends.
Det er din tjekliste, når du skal beslutte dig for, hvilken type it du ønsker at anvende i din virksomhed – også når det skal være billigt og nemt at komme i gang.
Har du god forretningsfornemmelse og stor interesse for din omverden? Så tegn et gratis abonnement på Eksportfokus, Udenrigsministeriets magasin om eksport.
Med Eksportfokus får du det seneste nye fra verdens mest interessante markeder samt friske tal for dansk eksport og viden om de tendenser, der præger verdens vækstlande.
Gennem Fornyelsesfonden kan du søge støtte til at udvikle og markedsmodne grønne løsninger. I 2012 har Fornyelsesfonden mulighed for at støtte virksomheder inden for det grønne område med i alt 120 millioner kr.
Du kan også søge om tilskud til at producere den første serie af et nyt produkt eller en serviceydelse. Den sidste ansøgningsrunde er nu åben, og ansøgningsfristen er 30. maj.
En vigtig del af at drive en virksomhed er at sikre dens udvikling og fortsættelse. Det indebærer at kende det rette tidspunkt for at lade andre tage over og føre virksomheden mod nye mål. Et gennemtænkt og velorganiseret ejerskifte gavner både dig og din virksomhed.
Få inspiration til ejerskiftet den 12.-14. juni hos Business Kolding. Her kan du høre, hvordan du sætter ind, så virksomheden får mest muligt ud af ejerskiftet.
Sammen med Syddansk Fødevareklynge har du som fødevarevirksomhed mulighed for at deltage i den stort anlagte Weber GRILL & MUSIC Festival i Horsens 15.-17. juni. Festivalen finder sted i det gamle Horsens statsfængsel og er en ideel chance for at møde nye kunder og fremtidige samarbejdspartnere.
Syddansk Fødevareklynge planlægger to stande, hvor klyngens virksomheder kan fremvise deres produkter. I maj måned arrangerer Fødevareklyngen et koordineringsmøde, hvor interesserede virksomheder kan deltage i den konkrete planlægning.