Indhold Print
. . . . . .

Køb af rådgivning

Når du har identificeret den eller de rette rådgivere til opgaven, er det vigtigt at lave en klar aftale og forventningsafstemning med rådgiveren om opgavens løsning. Her på siden finder du 25 gode råd til køb af privat rådgivning.

25 gode råd

Den rette private rådgiver på det rette tidspunkt kan få afgørende betydning for din virksomheds overlevelse og vækst.

Derfor er der i vejledningen samlet 25 gode, hurtige råd, det kan være værd at huske på. Rådene er delt op i 3 tjeklister, som du kan printe ud og tage med:

  • 5 spørgsmål du skal have svar på, inden du tager kontakt til rådgiver.
  • 5 gode og 5 dårlige tegn ved dit møde med rådgiveren
  • 10 elementer i et godt rådgivningstilbud

Der findes sikkert lige så mange private rådgivere, som der findes udfordringer i din virksomhed. Og det kan virke uoverskueligt at skulle købe privat rådgivning. Du bør altid overveje grundigt om den pågældende udfordring, din virksomhed står overfor, bedst håndteres ved at indkøbe privat rådgivning eller om du skal søge andre veje. Det kunne f.eks. være ved at udvide din bestyrelse, søge om råd i dit netværk, ansatte en ny medarbejder, eller kompetenceudvikle eksisterende medarbejdere osv.

Afgørende for succes med brugen af private rådgivere er,

  1. at du har et klart billede af, hvilke udfordringer din virksomhed står overfor, og hvilket konkret problem, du vil have løst.
  2. at du kan finde den rette rådgiver til opgaven.

Begge dele kan være vanskelige opgaver særligt hvis man er leder af en ny og mindre virksomhed, hvor udfordringerne står i kø.

Nogle fordele ved brug af privat rådgivning

  • Din virksomhed kan hurtigt og fleksibelt reagere på nye udfordringer
  • En private rådgiver er som oftest højt specialiseret og har stor erfaring med at håndtere og anvise løsninger til lige netop den problemstilling din virksomhed står i lige nu.
  • Du frigør egne medarbejdere til at fastholde fokus på virksomhedens kerneydelse.

Nogle ulemper ved brug af privat rådgiver

  • En privat rådgivers arbejde kan være svær at styre, hvis du ikke på forhånd har afgrænset opgaven klart og fået fremsendt et godt og entydigt tilbud som klart og entydigt beskriver hvad rådgiverens opgaver er.
  • Der er også en risiko for, at viden om den pågældende udfordring, forsvinder når rådgiveren er færdig med opgaven, medmindre du har sikret dig at viden overdrages til din virksomhed.

Sidst opdateret d. 25.11.2010