De oplysninger, du finder her, er generelle og ikke udtømmende. Du bør derfor ikke bruge dem til at træffe beslutninger uden først at have rådført dig med en professionel rådgiver.
Selskabsdokumenter (ApS og A/S)
Her kan du læse om og se eksempler på nogle af de vigtigste selskabsdokumenter, fx stiftelsesdokument og direktørkontrakt.
Ejerne af et anpartsselskab eller aktieselskab hæfter ikke personligt for, at selskabet opfylder sine forpligtelser over for andre. Derfor er der et særligt behov for at beskytte dem, der indgår aftaler med disse virksomhedsformer - og det er et lovkrav, at selskabet blandt meget andet udarbejder forskellige selskabsdokumenter.
Fx skal der oprettes et stiftelsesdokument, vedtægter og eventuelt en vurderingsberetning, når selskabet startes. Men der er også andre dokumenter, et anparts- eller aktieselskab skal have, eller som det kan være en god idé, at selskabet har.
Her kan du læse om og se eksempler på nogle af dem.
