En vigtig forskel - Den almindelige selvangivelse skal kun udfyldes og indsendes, hvis man har ændringer til de tal, der er fortrykt fra skattevæsenets side. Derimod skal den udvidede selvangivelse altid udfyldes og indsendes.
Skatteregnskabet
Læs om regler, virksomhedsskatteordningen og få tips.
Når man som iværksætter taler om regnskab, tænker de fleste på regnskabet til skattevæsenet. Dog er dit regnskab et værktøj for din bank og dig selv til at få et overblik over virksomhedens drift. Der findes en skattemæssig virksomhedsordning, der bl.a. åbner mulighed for, at den del af overskuddet, der bliver i virksomheden, beskattes foreløbigt med en lavere procentsats.
Selvangivelsen for erhvervsdrivende
Alle danske skattepligtige får i slutningen marts eller i begyndelsen af april tilsendt selvangivelse fra skattevæsenet. Lønmodtagere (og ledige) får en almindelig selvangivelse, mens selvstændige (og visse andre) får en udvidet selvangivelse.
Selvangivelsen kan udfyldes i hånden, men stadig flere vælger at udfylde den på SKAT.dk. Det kræver en tast-selv-kode eller Nemid.
Har du en revisor til at hjælpe dig, vil han normalt ordne selvangivelsen for dig.
Fristen for indsendelse af den udvidede selvangivelse er den 1. juli, altså seks måneder efter skatteårets udløb.
Fra og med selvangivelsen for 2006 skal man ikke længere aflevere skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Kun hvis skattevæsenet senere indkalder regnskabet, skal det afleveres. Men man skal stadig som før lave et skatteregnskab, blot skal man selv opbevare det, indtil skattevæsenet eventuelt skal bruge det.
Kort om skatteregnskabet
Der findes en lang række detailregler omkring dette regnskab. Disse regler bevirker, at regnskabet i nogle tilfælde kan være særdeles kompliceret.
I de simpleste tilfælde består skatteregnskabet af tre ting:
- Opgørelse af indtægter og udgifter for kalenderåret (indkomståret), samt nettoresultatet
- Opgørelse af aktiver og passiver, dels ved årets start, dels ved årets slutning. Både virksomhedens og indehaverens private formueforhold bør medtages
- Opgørelse af en såkaldt kapitalforklaring, der bl.a. viser, hvilket privatforbrug den indkomst, der fremgår af regnskabet, giver plads til. Kapitalforklaringen er ofte den regnskabsteknisk set vanskeligste af de tre opgørelser. Kapitalforklaringen var tidligere en obligatorisk del af regnskabet, men er i dag som oftest frivillig.
Da regnskabet kan være kompliceret, vælger de fleste selvstændige erhvervsdrivende at lade en revisor udarbejde årsregnskabet, også selv om der ikke fra skattevæsenet eller andre myndigheder er formelt krav herom.
Virksomhedsskatteordningen
Virksomhedsordningen åbner mulighed for, at den del af overskuddet, der bliver i virksomheden, beskattes foreløbigt med en lavere sats. Hermed er virksomhedsordningen en undtagelse fra reglen om, at skatten af virksomhedens nettoindtægt beregnes på samme måde som skatten af en lønindtægt. Det kan være en stor fordel, hvis noget af virksomhedens overskud skal investeres i virksomheden, fordi den vokser. Som hovedregel er det ligegyldigt om de penge, der er tjent i virksomheden, hæves til privatforbrug, eller om de fortsat er i behold i virksomheden.
Renteudgifter og kapitalafkast
En anden væsentlig fordel ved virksomhedsordningen er, at renteudgifter behandles ligesom virksomhedens øvrige driftsudgifter.
Normalt trækkes virksomhedens renteudgifter ellers fra i skatteregnskabet på samme måde som private renter, der ikke har nær så stor fradragsværdi som virksomhedens driftsudgifter. Det betyder, at hvis du har store renteudgifter i din virksomhed, kan det være en væsentlig fordel at benytte virksomhedsordningen.
Endelig kan du, hvis du har penge bundet i virksomheden, beregne et såkaldt kapitalafkast af disse og få en hertil svarende del af overskuddet beskattet som kapitalindkomst (svarende til renteindtægter) i stedet for som personlig indkomst (svarende til lønindkomst).
Det står dig frit for at benytte virksomhedsordningen. Valget træffes i forbindelse med, at du afleverer selvangivelsen, og der kan frit vælges for et år ad gangen, om du vil bruge ordningen.
Hvornår skal jeg anvende virksomhedsordningen?
Virksomhedsordningen er kompliceret at anvende i praksis, og stort set alle, der benytter den, gør brug af revisorbistand til udarbejdelse af skatteregnskabet.
Du bør ikke anvende virksomhedsordningen, hvis:
- Dit årlige nettooverskud før renter ikke overstiger ca. 424.000 kr. Så vil fordelen ved at benytte virksomhedsordningen være meget begrænset, med mindre du har store renteudgifter i virksomheden (fx en udlejningsejendom). Omkostningerne og/eller besværet ved at benytte virksomhedsordningen vil da normalt betyde, at det ikke er aktuelt at benytte den.
Du bør anvende virksomhedsordningen, hvis:
- Du imidlertid har en nettoindtægt, der overstiger 424.000 kr. Så kommer du sandsynligvis til at betale såkaldt topskat (15 % ekstra), også selv om du ikke hæver et så stort beløb fra virksomheden. I så fald kan du muligvis have stor fordel af at benytte virksomhedsordningen.
Jeg er blevet invalidepensionist pr. 31.12.2011. Der er nu begyndt at komme opgaver ind til mig på k ...
Jeg går med en ide om at opstarte noget haveservice/handymand. Jeg har arbejde på fuld tid til dagli ...

Hej Line
Tak for dit spørgsmål. Desværre kan vi her på Startvækst redaktionen ikke rådgive med konkrete problemstillinger.
Du kan eventuelt bruge vores Spørg Eksperten system, hvor du kan få et kvalificeret svar, eller kontakte SKAT og få et bindende svar fra dem.
Du finder Spørg Eksperten her: http://www.startvaekst.dk/ekspert/0/2000
Med venlig hilsen
Startvækst
Hvordan så med firmabil og telefon. Under virsomhedsordningen forstår jeg at du kan vælge at blive beskattet af fri bil og betale multimedieskat, og derforskattemæssigt kan fradrage alle udgifter vedr, disse i regnskabet, men det kan man ikke hvis man ikke bruger virksomhedsordningen.