Hold alle dine sider opdateret og opdater med jævne mellemrum.
Søgemaskineoptimering
Det er afgørende at blive fundet via søgemaskiner. Du kan gøre meget selv - men det kræver en målrettet indsats.
Når en bruger søger efter noget på en søgemaskine (hvilket i praksis vil sige Google), klikker brugeren typisk kun på de første 3-4 resultater.
Derfor er en god placering i søgeresultaterne afgørende, hvis du skal tiltrække kunder til din hjemmeside. Arbejdet med at ligge højt i søgeresultatet kaldes søgemaskineoptimering.
De fleste virksomheder er udmærket klar over, hvor vigtig trafikken fra specielt Google er – og utallige bureauer og specialister lever udelukkende af at optimere andres hjemmesider.
Hjælp søgemaskinerne
Der findes desværre ingen magisk formular på at ligge øverst i søgeresultaterne, og området er under evig forandring. Alligevel er der er en række ting, du selv kan gøre, som hjælper søgemaskinerne til at gennemse og forstå dit indhold.
Sidetitler
Sidetitler er meget vigtige. De er det første, en bruger ser på en søgemaskine. Sidetitler skal beskrive indholdet på siden kort og præcist. Sælger du blomster til bryllupper via en af dine sider, vil en god sidetitel være ”Bryllupsblomster og buketter”. Husk også at tilføje firmanavnet sidst i hver eneste sidetitel.
Hjemmesidestruktur
Dine sider skal have sigende adresser (URL’er), det kan de fleste systemer klare nu om dage.
God URL: www.dinhjemmeside.dk/salgafblomster
Dårlig URL: www.dinhjemmeside.dk/asp-id?20144
Linkbuilding
Det betyder stadig rigtig meget for din status på søgemaskiner, at andre linker til dig. Lad være med at snyde eller forcere dig til links. Samarbejd i stedet med andre hjemmesider, publicer egne nyheder, udgiv nyhedsbreve, link til din egen side fra YouTube, facebook, twitter osv. og giv dine kunder gode årsager til at linke til dig.
Headings
Overskrifter på hjemmesider hedder ”Headings” og er afgørende for strukturen på en side. Der findes seks forskellige: H1 til H6, hvor førstnævnte er det vigtigste og sidstnævnte er det mindst vigtige. Headings skal bruges både til sidens overskrift og til mellemrubrikker i teksten, forskellige bokse osv. Undgå bare at bruge fed til at lave en overskrift.
Billeder
Når du bruger billeder, så kan de fleste CMS-systemer håndtere, at du indtaster relevant information (den såkaldte ALT-tekst). Det gør, at en bruger kan se en tekst, når vedkommende holder musen hen over billedet. Teksten skal være beskrivende og kunne fx være ”Roser fås i en række forskellige farver” i stedet for bare ”roser.jpg”.
Metatags og metadescription
Mange systemer til hjemmesider (CMS) kan håndtere, at du indtaster ”usynlige” data for hver side. Metatags er usynlige nøgleord for en side, som hjælper søgemaskinen til at identificere indholdet. Metatags til ovennævnte blomsterside kunne være ”roser, violer, hyacinter”.
Metadescription bør også udfyldes, fordi søgemaskiner ellers blot tager en tekst, som de tror er relevante for siden og viser i søgeresultaterne. Hold teksten til maksimalt 150 tegns længde.
Sådan gør du
Ovenstående er alle ting, du selv kan lave i de fleste CMS-systemer. Men derfor kan der stadigvæk være god grund til at rådføre sig med eksperter på området, hvis du virkelig vil rykke din søgeplacering eller bare ikke har den nødvendige tekniske indsigt. Du kan fx finde søgemaskineeksperter på Rådgiverbørsen.dk.
Det er nemt at gøre sig klogere på emnet:
Google har udgivet en rigtig god begyndervejledning til søgemaskineoptimering (på engelsk)
Du kan finde mange danske videoer på Youtube omkring søgemaskineoptimering
Mange eksperter i søgemaskineoptimering deler ud af deres viden på blogs

Hej Lars
Tak for en god vejledning, den gav lige det ekstra som jeg ikke vidste ang. søgeoptimering.
Jeg vil straks udfylde mine metatags med mere.
Tror det vigtigste er, at hjemmesiden man har, er let og overskuelig.
Mvh.
Bjørn Nielsen
http://designpostkasser.dk/
Det er helt korrekt at Google anbefaler brugen af en række metatags. Men som der allerede er blevet skrevet, har Google meddelt, at de ikke bruger META KEYWORDS, eller META DESCRIPTIONS i deres bestemmelse af rankingen. Men som der bliver skrevet i artiklen er det stadig en god idé at skrive en beskrivelse i META DESCRIPTION, da det muligvis er den tekst der bliver vist i Googles søgeresultat.
Se evt. denne video:
http://www.mattcutts.com/blog/keywords-meta-tag-in-web-search/
Venlig hilsen
Jacob Leander
www.jau.dk
Hej Henrik,
Det er nu ikke helt rigtigt ;-)
Google bruger ikke meta-keywords. Se mere om det på: http://www.youtube.com/watch?v=jK7IPbnmvVU&feature=player_embedded.
Selvom Google ikke bruger meta-keywords, bør man lave dem alligevel. Der er dels andre søgemaskiner, der i høj grad bruger dem og man ved heller ikke om Google skulle finde på at bruge dem igen på et senere tidspunkt.
Mvh
Jesper
Google bruger ikke meta tags til meget, men Bing og Yahoo gør, så det er stadig værd at udfylde dem.
Lars Lottrup
BallonMand.dk - Ballonmand til børnefødselsdagen.
Hejsa.
Google selv skriver, at det er en god idé at bruge metatags:
http://www.google.com/support/webmasters/bin/answer.py?hl=da&answer=79812
Hej
I skriver at metatags skal udfyldes, men den almindelige opfattelse er, at Google på ingen måde bruger eller værdsætter matatags.
mvh
Henrik
http://www.find-billig-akasse.dk