Strategisk analyse
Her kan du læse om virksomhedens interne ressourcer og eksterne miljø, dvs. kerneydelse, vision og mission m.m.
Fasen strategisk analyse indeholder flere elementer, herunder:
- Analyse af virksomhedens interne ressourcer
- Analyse af det eksterne miljø
- Identifikation af virksomhedens vision og mission
Forud for den strategiske analyse er det dog en fordel at have kortlagt sin forretningsmodel. En forretningsmodel er en overordnet beskrivelse af virksomheden. Den redegør for, hvilke produkter eller services der udbydes, og hvorledes de distribueres til kunderne, hvilke markeder man vil servicere, og virksomhedens konkurrencefordele. Med andre ord kan man sige, at en forretningsmodel beskriver hvad kunden opnår af håndgribelige resultater ved at benytte virksomhedens produkter eller services.
Gode råd i forbindelse med udarbejdelse af forretningsmodel:
- En god forretningsmodel har et praktisk fokus
- Vær omhyggelig i udarbejdelsen
- Analyser de stærke sider/fordele/kompetencer og find den mest optimale anvendelse for dem
- Brug forretningsplanen til at sætte konkrete mål og deadlines.
