Dansk Erhverv har udgivet en håndbog, som hjælper dig med at komme igang som agent. Du kan hente folderen her.
Du kan læse mere om det at være agent på Agentur- & Distributør Netværket.
En importørvirksomhed kan organiseres fx som handelsselskab, agent, forhandler eller datterselskab af et udenlandsk selskab.
Som agent fungerer du som din leverandørs ”forlængede arm”. Du er sælger for virksomheden i dit område, i agenturgivers navn og for hans regning. Aflønningen udgøres af provision samt adgang til salgs- og markedsføringsmateriale.
Varerne sendes direkte fra leverandøren til kunden med en kopi af fakturaen til dig. Ellers vil du som regel kun have med produktet at gøre i salgsøjeblikket og i tilfælde af reklamationer.
Almindeligvis udgøres en agenturvirksomhed af en række agenturer, der supplerer hinanden fx elastikker, knapper, trykknapper, bånd, lynlåse osv. Flere end 7–10 agenturer bliver oftest for mange, da du så ikke har tid til at gøre nok ud af alle produkter.
Lovmæssigt nyder agenter god beskyttelse indenfor EU, mens sikkerheden er væsentligt mindre udenfor EU.
Brug gerne en standardkontrakt. Husk at få alle aftaler med, fx hvornår provisionen udbetales, hvem der betaler for rejseomkostninger i forbindelse med messedeltagelse, og hvor meget uddannelse du modtager.
Et agentur kan opsiges, hvis aftalen misligholdes.
Dansk Erhverv har udgivet en håndbog, som hjælper dig med at komme igang som agent. Du kan hente folderen her.
Du kan læse mere om det at være agent på Agentur- & Distributør Netværket.
En forhandler opererer umiddelbart som en agent. Den vigtigste forskel er dog, at du som forhandler selv køber varerne til eget lager. En forhandler bærer således selv risikoen for ikke at kunne afsætte varerne.
Nogle forhandlere arbejder i leverandørens navn. Forhandlere indenfor bilbranchen er fx oftest af denne art, mens andre er karakteriseret ved de produkter, de forhandler. Landbrugsmaskiner og diverse forarbejdende maskiner er eksempler.
Forhandlere nyder ingen særlig lovmæssig beskyttelse. Dvs. hvis du baserer din forretning på forholdsvis få leverandører, er det ekstra vigtigt, at du har gode og juridisk holdbare aftaler med dem. Disse aftaler er ikke altid så nemme at få på plads, og det kan være fristende at gå i gang uden.
Hvis leverandøren efter et par år synes bedre om en anden forhandler, kan han stort set uden videre tage forhandlingen fra dig og give den til en anden, med mindre du har sikret dig et solidt, juridisk gældende aftalegrundlag. Du har selvfølgelig samme frihed til at skifte leverandør, igen afhængigt af det aftalegrundlag I når frem til.
Som forhandler har du også det køberetlige ansvar over for kunden. Du har selvfølgelig krav på godtgørelse (regres) fra leverandøren, men hvis leverandøren går konkurs, står forhandleren med ansvaret.
Etablerer du dig som medindehaver af et datterselskab af et udenlandsk firma, skal du være opmærksom på relevant lovgivning og beskatningsregler i den forbindelse.
Et datterselskab vil i denne sammenhæng oftest være en salgs– og servicevirksomhed, hvor moderselskabet har vurderet, at det er nødvendigt selv at være til stede på markedet frem for at lade sig repræsentere af en agent eller forhandler.
I et handelsselskab vil man ofte finde en blanding af flere af ovenstående. Du kan være både forhandler, grossist og agent under samme tag. Handelsselskaber anvender ofte flere bi-firmanavne for at markedsføre sig målrettet mod flere helt forskellige kundemålgrupper.
På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan du læse "Vejledning om filialer af udenlandske kapitalselskaber"