Weekendkursus i socialt iværksætteri
På kurset kan man lære/ undersøge, hvordan man konverterer samfundsproblemer til forretningsideer. Uanset om man er optaget af akvariefisks rettigheder, grundvand, genbrug, økologiske grøntsager eller noget helt andet, så kan man udvikle virksomheder som forandrer og diskuterer netop dette. Holdninger kan ikke kun diskuteres af politikere i fjernsynet. De kan også tydeligt og konstruktivt diskuteres af virksomheder og deres produkter. - Og ikke mindst blive til en spændende og meningsfuld levevej.
Drømmer du om at gøre holdning til forretning - at skabe meningsfuld vækst?
- Så kan du starte her.
Kurset tager udgangspunkt i "Håndbog for sociale iværksættere", som også udleveres i forbindelse med kurset.
Målgruppe
Kurset henvender sig primært til kommende iværksættere, men også undervisere og personer som arbejder med udvikling internt i organisationer vil kunne have glæde af forløbet.
Arrangør
IDEEME i samarbejde med den sociale iværksætter Mikael K. Truelsen. IDEEME er en innovation- og iværksætterforening i Odense. Under mottoet ”Del din ide – se det ske” samle vi virkelystne mennesker som præsenterer og realiserer projekter, events og virksomheder.
Tilbage til forrige side